Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Hetz og rascisme er årsagen til urolighederne

Source:arbejderen.dk og modkraft.dk
Date:16/02-2008

Originaltitel: Råbet fra forstæderne

Muhammed-krisen II.

Så bombastisk fremstiller dele af pressen de uroligheder, der har været i flere danske byer de seneste dage. Med påtaget bestyrtelse står journalisterne ved skraldespande i provinsen og forsøger at opildne til den næste runde optøjer. Men er der i virkeligheden noget at være overrasket over?

Uroen har formentlig ikke særlig meget med Muhammed-tegninger at gøre. Det er nærmere en spontan eksplosion, der bunder i den katastrofale politik, der er blevet ført på en lang række områder gennem mange år.

På Nørrebro er unge udlændinge jaget vildt i politiets visitationszoner. Der foregår en systematisk social udstødning - ikke kun i København men over hele landet. Det er ikke tilfældigt, at politiet ikke efterlyser vandkanoner, men flere fritidstilbud til de unge i kampen mod uro. Og ordensmagten er ellers ikke kendt for at være socialpædagogernes talerør i medierne!

Samfundet skaber sit eget forvrængede spejlbillede. Staten udviser folk, der ikke må forsvare sig mod PET`s anklager. Regeringen går i krig uden om folkeretten, samarbejder med torturstater, forfølger etniske mindretal og sætter retssikkerheden ud af spil. Derfor burde det ikke overraske, at vold og ødelæggelse også findes på gaden - om end i en noget mindre målestok.

Noget lignende skete i Frankrig for to år siden. Det var ikke Muhammed-tegninger, men en cocktail af magtpolitik, der satte gang i sms-kæderne og lugten af udbrændte biler.

Der er ingen grund til at tro, at vi har set det sidste til gadeuroen. Men før Danmark chokeret sætter mere magt ind mod de unge, er der grund til at se på årsagerne til balladen og gøre op med regeringens marginaliseringsridt.

Den udvikling, der blev speedet op med terrorloven, stramninger i flygtningeloven og målsætningen om større ulighed, er nu slået over i optøjer. Regeringen har dag efter dag knoklet for at marginalisere og dæmonisere unge muslimer. De blev gjort til billedet på nutidens terrorister. Er der noget at sige til, at mange af dem ikke tror på, at de bliver hørt, hvis ikke de laver larm? Hårdt mod hårdt ender med blå mærker. Konsekvenserne ser vi nu.

I Kalundborg er en 15-årig blevet anholdt, fordi han sagde, at han troede, uroen vil fortsætte.

I en seng ligger en minister og forsøger at sove, selv om hun er ved at smide to - måske skyldige - mennesker ud af landet uden dom.

I forstæderne brænder bålene.

I en pressemeddelelse udsendt torsdag den 15. februar forsøger en gruppe, der kalder sig »Uorganiserede Antiracister«, imidlertid at gøre opmærksom på en række mere strukturelle faktorer.

Ifølge gruppen skyldes urolighederne dybest set, at unge i ghettoerne dagligt bliver behandlet som undermennesker, bliver svinet til i medierne og brugt som syndebukke af politikerne.

»Problemerne løses ikke med udvisninger eller vandkanoner«

»Politiet har i månedsvis trampet deres støvler ned i ansigtet på folk i deres visitationszoner. Der er allerede talrige eksempler på deres overgreb, og alligevel vil politikerne give dem flere beføjelser«, skriver gruppen i pressemeddelsen og fortsætter:

»Det danske politi kan kalde en mand for 'perker' og 'abekat' og slippe afsted med det, fordi »det ikke var meningen, han skulle høre det«. Hvordan mon det er at blive visiteret af politiet i en baggård, hvor det ikke er meningen, nogen skal se det?

De optøjer, vi ser, er en reaktion på en racistisk undertrykkelse politikerne, politi og medier står bag. Som i Frankrig ser vi nu, at de laveste i samfundet gør oprør mod den førte politik. Det er et problem, der hverken kan løses med udvisninger, vandkanoner eller visitationszoner!«

Kritikken af politiets fremfærd er så massiv, at pressetalsmanden for Københavns Politi, Flemming Steen Munch, nu opfordrer folk, der føler sig uretfærdigt behandlet, til at fremføre en officiel klage.

Til TV-Avisen forklarede han, at politiet ikke af sig selv gennemføre en undersøgelse af f.eks. den meget omtalte episode, hvor en ældre mand med indvandrerbaggrund angiveligt blev overfaldet af politifolk på Nørrebro. Kun hvis manden vælger at klage, vil politiet undersøge sagen.

Ligeledes opfordrer pressetalsmanden folk til at klage over racistiske udtalelser fra betjente, »hvis det kan dokumenteres«.