Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Massedemonstrationer i USA!

Source:www.arbejderen.dk
Author:se
Date:30/01-2007

Krigsmodstanden i USA gav sig lørdag udtryk i en kæmpe demonstration i Washington og mindre demonstrationer i 50 amerikanske byer.

'Ikke en dag længere - ikke en dollar mere!'

Sådan lød en appel, som gik igen på dagen; på skilte og råbt i kor, mens tusinder af mennesker dannede en massiv kæde om kongressen på Capitol Hill i Washington.

Antallet af deltagere angives til lidt under 100.000 af Washington Post, mens arrangørerne siger en halv million.

Demonstranterne ønskede at lægge pres på det demokratiske flertal i Kongressen.

En håndfuld medlemmer af Kongressen talte ved demonstrationer. Demokraten Maxine Waters fra Californien lovede ikke at stemme 'for en øre mere til denne krig'.

John Conyers fra Michigan ønsker mere pres på regeringen:

- Det amerikanske folks raseri er nødvendigt at for tvinge Washington til at gøre det rigtige, sagde han.

Lederen af USA`s LO (AFL-CIO) i Maryland mindede om, at vælgerne havde demonstreret deres modstand mod krigen ved midtvejsvalgene den 7. november:

- Den nye kongres skylder det amerikanske folk at afslutte det militære engagement i Irak og bringe tropperne hjem nu, sagde Fred Mason, der udtrykte sin utilfredshed med demokraternes foreløbige optræden i Kongressen, hvor der blot er vedtaget ikke-bindende' resolutioner.

Det var den brede sammenslutning United for Peace and Justice, der arrangerede demonstrationerne. Det er en paraply, som forener mange organisationer, enkeltpersoner og kendte amerikanere. Blandt andre filmstjernen Jane Fonda, som talte ved en fredsdemonstration for første gang i 34 år:

- Vi kan ikke længe være tavse. Jeg er så ked af, at vi ikke fik lært lektien af Vietnam-krigen, sagde Jane Fonda og takkede familiemedlemmer til udsendte soldater:

- Deres tilstedeværelse er afgørende, og vi bør anerkende deres mod.

Sammenslutningen af Vrede Bedstemødre var også på gaden.

Barbara Abrams på 78 fra New York afviser, at USA må blive i Irak for at forhindre et blodbad:

- Vrøvl. Disse mennesker har en gammel og ædel civilisation, og de kan klare sig selv, siger Abrams.