Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Hvad har statens sikkerhed at gøre med bladtegneren?

Author:KNL
Date:18/02-2008

I den specifikke sag om bladtegneren hvis liv der i henhold til PET var i fare, så bliver denne sag udblæst som en sag, hvor nationens sikkerhed var i risiko, og derfor skal de to tunesere udvises. Men der er to ting at bemærke ved denne sag, begge ting der giver stor anledning til at se nærmere på sagen:

1. Den tredje mand, den mand der gik fri med det samme, hvordan kan han være involveret i denne så alvorlige sag, og alligevel gå fri, mens de to andre, der også har været involveret, ønskes smidt ud af Danmark, fordi de er en risiko for statens sikkerhed?

2. Hvad har statens sikkerhed at gøre med bladtegneren? Så vidt vides, i følge alle de fremkomne oplysninger i sagen, så havde de to anholdte planer om at dræbe tegneren, og dermed ikke nogen der repræsenterer den danske stat. Bladtegneren er ikke en diplomat, og han er heller ikke en politiker fra Folketinget. Siden hvornår er planer om mord på en helt almindelig dansk borger gået hen og blevet en sag med relation til den nationale sikkerhed?

I Politiken kan søndag aften bl.a. læse hvordan formanden for landets dommere, byretsdommer Jørgen Lougart, ikke kan forstå, hvorfor et flertal i Folketinget er bange for at oprette et uafhængigt organ, der skal kontrollere PET's arbejde. Han siger: "Allerede i dag kan man jo holde politiets og altså PET's arbejdsmetoder hemmelige, men samtidig sikre en dommers og en advokats medvirken. Og jeg har svært ved at se, at der er forskel på disse sager og så en sag om udvisning af en udlænding, der er mistænkt for terror"

Formand for Advokatrådet, Sys Rovsing, siger til Politiken: "Vi er i visse sager underlagt skærpet tavshedspligt, så vi ikke kan fortælle det, vi ved, til den, hvis interesser vi skal forsvare. Så der er jo ikke grund til at tro, at vi ikke også vil kunne håndtere det i sager om udvisning."

Blandt politifolk er der også dyb bekymring over, at Folketinget har givet Politiets Efterretningstjeneste og ministre friere tøjler, når det gælder indsatsen for at forhindre terror.

"Vi bør værne om retsstaten, det kendetegner jo en retsstat, at beslutninger prøves af en anden instans", siger Peer Withagen, der er næstformand i Politiforbundet i Danmark.

Også Enhedslisten råber op: "Det er slemt nok, at vi med denne sag bryder med grundlæggende retsprincipper og dermed et grundlæggende element i vores demokratiske system. Det bliver imidlertid endnu værre af, at hemmelighedskræmmeriet giver god grobund for at så tvivl om sagens reelle indhold. Accept af dette forløb er baseret på betingelsesløs tillid til PET og regeringen. Det er naturligvis ikke holdbart i et demokrati", siger Per Clausen fra Enhedslisten, der nu vil derfor bruge alle parlamentariske muligheder for at drage relevante informationer frem.

Selv den tidligere operative chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen er imod, at PET ikke skal kontrolleres af en domstol: "Både kampen mod terror og efterretningstjenesterne selv ville være bedre tjent med, at der var en uvildig instans til at behandle sager om udvisning af terrormistænkte."

Dermed modsiger han direkte vicestatsminister Bendt Bendtsen, der forsøgte at lukke debatten om de omstridte udvisninger ved at sige, at hensynet til beskyttelsen af efterretningstjenestens arbejdsmetoder umuliggør, at man kan prøve sagerne ved en uvildig instans.

"Man kan da sagtens respektere de efterretningsmæssige hensyn, der nødvendigvis må være. Hvis ikke et udvalgt dommerpanel er i stand til at varetage de interesser, hvem i alverden skulle så være det? Det kan man jo i de almindelige sager, hvor PET beder om fortrolighed. Der har aldrig nogen sinde været nogen som helst former for lækage", siger Hans Jørgen Bonnichsen, der var i PET fra 1997 til 2006.

Han mener, at den hemmelige bevisførelse stiller urimelige spørgsmålstegn ved de tidligere kolleger i PET's "fremragende arbejde".

Også integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har udtrykt stor bekymring over, at personer kan blive smidt ud af Danmark, uden at en dommer har vurderet sagen.

Selv en af bladtegnerne bag Muhammad-tegningerne har sagt, at det er dybt bekymrende, at to tunesiske statsborgere bliver udvist af Danmark uden at få muligheden for at forsvare sig i en retssag.

Flere af de involverede bladtegnere har overfor DR Nyhederne udtrykt, at de oplever et underligt skisma. Lige fra Muhammed-tegningerne blev tegnet, har sagen handlet om at forsvare ytringsfriheden, som er en grundlæggende rettighed i vores samfund. Men som sagen har udviklet sig de seneste dage, er det endt med, at en anden grundlæggende rettighed er sat ud af spillet. Nemlig retten til at få sin uskyld prøvet i en retssag. Og den rettighed er lige så vigtig som ytringsfrihed, siger næstformanden i Dansk Journalistforbund, Fred Jacobsen.

Og sådan fortsætter listen af ledende eksperter, advokater, dommere og andre med viden og erfaring indenfor området, der alle udviser stor bekymring, foragt og mistænksomhed overfor de gældne regler.

Når en byretsdommer ikke kan forstå, hvorfor et flertal i Folketinget er bange for at oprette et uafhængigt organ, så skyldes det, at der i virkeligheden ikke er noget at forstå. Sagen drejer sig nemlig slet ikke om hverken statens sikkerhed eller PET's arbejde. Sagen drejer sig derimod om en planlagt politisk hetz og forfølgelse imod muslimer, og det er derfor, det ikke giver mening overfor byretsdommeren.

Når eksperterne, der dagligt arbejder med tonsvis af sager om alvorlig kriminalitet ikke kan se et problem, så er det fordi, at der reelt ikke er noget problem.

Indtil videre har samtlige af de sidste års sager fra PET, der har handlet om såkaldt terrorisme, været dybt bekymrende fordi de har alle manglet afgørende beviser. De fleste sager har medført store erstatningskrav fra de tiltalte, og sagerne har vidnet om, at der foregår noget, der ikke helt har hold i almindelig retspleje, og netop derfor er man meget interesseret i, at disse sager ikke kommer for en domstol.

Rent politisk har Danmarks befolkning været vidne til en voldsomt voksende hetz imod muslimer, så voldsom at selv store dele af den danske befolkning tager dybt afstand. Mange fortæller om hvordan de er flove over at være danskere når de tager på udlandsferie, og de fortæller om, hvordan de ikke er enige i, at trykningen af Muhammad tegningerne havde noget med ytring at holdninger at gøre. Profilen "Undskyld Muhammad" på Facebook vidner bl.a. om disse holdninger.

Danmark er blevet til en politistat, hvilket i praksis betyder, at demokratiet i dets fundamenter er sat ud af spil, og det er ligegyldigt hvor meget man benægter dette inde på Christiansborg.

Man taler om at man for demokratiets skyld, skal værne om ytringsfriheden, der er en af demokratiets grundlæggende fundamenter, men samtidig ophæver man statens "magtdeling", der er navnet for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem tre uafhængige magtpoler. Og på den måde har de danske politikere formået at ophæve demokratiet uden at lade den almene danske befolkning vide besked.

Idéen om magtdeling, som vi kender den, blev udtænkt af jurist og oplysningsfilosofen Charles-Louis de Secondat Montesquieu (1689-1755).

Montesquieu skriver i sit værk De l'esprit des lois (1748 "Om Lovenes Ånd") om, at statens væsentligste opgave er at sikre borgernes frihed, dvs. "frihed til at kunne udføre det, man bør ville, og til ikke at være tvunget til det, som man ikke bør ville." For at opnå dette formål opstiller Montesquieu sin berømte magtadskillelseslære: Statsmagten bør fordeles på tre organer, et lovgivende (folkerepræsentationen), et udøvende (administrationen, herunder politi) og en dømmende (domstolene). Denne magtdeling i demokratiet er til for at sikre, at ingen af de tre organer har mulighed for, at undertrykke borgerne i samfundet.

Ingen reel magtdeling, intet demokrati - og det er det faktum, der vidner om de danske politikeres hykleri og bedrageri overfor den danske befolkning.