Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

NATO-krig i human indpakning

Source:www.arbejderen.dk
Author:mogo
Date:18/06-2007

Forsvarsministeren bekræfter, at danske soldater træner egentlige krigsoperationer, når de er på øvelse med NATO`s hurtige udrykningsstyrke, NRF.

'De danske bidrag til NATO`s udrykningsstyrke træner med henblik på at kunne gennemføre opgaver i det fulde spektrum af NATO operationer, herunder såvel fredsbevarende som fredsskabende (et andet ord for krig, red.) operationer', skriver forsvarsministeren i et svar til Enhedslistens forsvarsordfører Frank Aaen.

700 danske soldater har netop været på træningsøvelse i Grafenwöhr i Tyskland for at blive en del af NATO-styrken. Til januar 2008 skal de danske tropper stå klar til at indgå som en del af NATO`s højeste beredskab. Danske soldater skal for første gang være klar til at kunne håndtere 'first in' operationer, hvor de er de første på pletten i deciderede kampoperationer.

Forsvarsminister Søren Gade forsøger ellers i offentligheden at tegne et andet og mere humanitært billede af styrken: 'NRF har allerede bevist sit værd og sin berettigelse. Således var dele af NRF indsat i de amerikanske sydstater til støtte for hjælpeindsatsen efter orkanen Katrina. Desuden bistod NRF med blandt andet ingeniørenheder i Pakistan i 2005 efter jordskælvskatastrofen', skriver ministeren i sin årlige forsvarsredegørelse.

Det er NATO`s Nordatlantiske Råd, som i enstemmighed tager beslutningen, når de danske soldater - med fem dages varsel - fremover skal sættes ind over alt i verden. NATO`s NRF styrke er på i alt 26.000 mand. Udover soldater stiller Danmark også kampfly, transportskibe og transportfly til rådighed for NATO-styrken.

Forsvarsministeriet har netop givet Arbejderen afslag på aktindsigt i papirer, der kan kaste lys over økonomien bag det danske bidrag til NATO-styrken:

'Efter en individuel vurdering er din begæring om aktindsigt afslået for ovennævnte dokumenter, idet der er tale om interne arbejdsdokumenter!', skriver Forsvarsministeriet i en mail til avisen.