Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Krigen gør USA sindssyg

Source:www.arbejderen.dk
Author:se
Date:20/06-2007

38 procent af de soldater, som vender hjem fra Irak og Afghanistan er syge i sindet af det de har set og gjort, skriver Arbejderen.

Op mod halvdelen af de amerikanske soldater, som sendes ud i den såkaldte krig mod terror får psykiske mén. Dertil kommer den psykiske belastning, som ægtefæller, forældre og ikke mindst børn udsættes for mens forældre er udsendt i halve og hele år til Irak eller Afghanistan.

'Hundredetusinder af børn har oplevet at en forældre er udsendt', konstaterer forfatterne til en ny Pentagon-rapport. De betegner de mentale helbreds-udfordringer som 'enorme' og konsekvenserne af ikke at løse opgaven som 'betydelige'.

Mellem tre og fire måneder efter at en amerikansk soldat kommer hjem fra en operation i udlandet møder vedkommende op til en undersøgelse hos militærets interne sundhedsvæsen.

En ny statistik viser, at 38 procent af soldaterne har psykiske skader med hjem. Blandt marineinfanteristerne er tallet 31 procent mens det blandt medlemmer af Nationalgarden er hele 49 procent.

De psykiske problemer er 'markant alvorligere blandt soldater med gentagne udsendelser', konstaterer eksperterne og påpeger at genudsendelse sker i stærkt øget omfang i disse år.

Eksperterne bemærker, at 'krigen mod terror' stiller store nye opgaver, men allerede inden 2001 var sektoren udsultet og ikke i stand til at sikre en tilfredsstillende behandling af USA`s veteraner.

Der er to psykiske diagnoser, som går igen: post-traumatisk stress-syndrom og traumatisk hjerneskade.

Eksperterne påpeger, at den behandling, som tilbydes de syge er utilstrækkelig. Man stiller en diagnose og ordinere en kortvarig behandling, mens sygdommen hos den hjemvendte soldat ofte er kronisk.