Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Hver sjette soldat er privat

Source:www.arbejderen.dk
Author:se
Date:26/06-2007

Private sikkerhedsfirmaer optræder med tusinder af ansatte side om side med besættelseshæren i Irak. Firmaerne og deres ansatte tjener store penge. Den irakiske modstandsbevægelse angriber dem massivt - selv den USA-orienterede regering i Bagdad er tilsyneladende skeptisk over for de private militærfolk, som opererer uden for alle love og internationale konventioner.

Ifølge avisen The Washington Post arbejder over 100 private sikkerhedsfirmaer med op mod 30.000 ansatte i Irak. Der foreligger ikke tal for, hvor store beløb USA`s forvarsministerium Pentagon og andre lande i koalition udbetaler til de private for deres serviceydelser. Men Washington Post oplyser, at en ansat hos firmaet ArmorGroup får cirka en million i løn om året.

Hvis det betragtes som gemmensnit, betyder det at lønudgiften til 30.000 mand bliver på 30 milliarder... Dertil kommer firmaernes udgifter til materiel og deres profit.

De private selskaber bliver i øget grad trukket ind i egentlige militære operationer på grund af den amerikanske hærs vanskeligheder med at skaffe tilstrækkeligt med soldater, skriver Washington Post.

De kommer i kamp med de styrker, der kæmper imod besættelsen og udsættes for angreb, som koster mange menneskeliv.

Blot et af de private militær-firmaer oplyser til avisen, at dets ansatte blev udsat for næsten 300 fjendtlige aktioner på fire måneder.

Juridisk gråzone

Private sikkerhedsfirmaer opererer i en gråzone uden for nationale love og internationale konventioner. I det mindste nogle af firmaerne har heller ikke nogen aftale med irakiske myndigheder.

Firmaet Blackwater har ikke nogen licens fra den irakiske regering til at arbejde i landet. Blackwater har oplyst til Washington Post, at de havde fået en et-årig licens til at arbejde i Irak i 2005, men siden da har skiftende irakiske regeringer trukket i langdrag at forny licensen.

Det hænger måske sammen med, at de private hære bliver brikker i den interne magtkamp i Irak.

Amerikanske Leon Sharon er i dag officer i et privat militær-firma. Her har han kommandoen over ikke mindre end 500 kurdiske vagter. En sådan enhed vil vække modvilje og modstand i alle andre dele af Irak end i nord, hvor kurdere har magten.

Dollars og død

USA har over 150.000 soldater i Irak. De kniber med at finde folk nok til at øge styrken, sådan som præsident Bush har bestemt.

Forsvarsministeriet Pentagon kan fylde nogle af sine huller med ydelser fra de private sikkerhedsfirmaer. Der bliver også peget på, at de private firmaer således bærer nogle tab, som dermed undgår at komme med i officielle statistikker.

Washington Post beretter, at 132 chauffører og sikkerhedsvagter er blevet dræbt og 416 såret siden 2004. 208 køretøjer er blevet ødelagt.

Den amerikanske generalmajor Darryl A. Scott understreger, at de private vagter ikke indgår i offensive operationer. De udfører vagt-, sikkerheds- og transportopgaver.

Men nu skal de tilsyneladende også til at indsamle efterretninger.

Militæret planlægger at outsource nye opgaver til en værdi af 1,5 milliarder dollars - tæt på ti milliarder kroner i år.

Private selskaber kan tjene 480 millioner dollars på at beskytte USA`s baser i Irak. De kan tjene 475 millioner dollars på at indsamle efterretninger og 450 millioner på at beskytte lastbilkonvojer, som transporterer byggematerialer til projekter i Irak.