Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Den katolske kirke udnyttede slavearbejdere

Source:JP
Author:KAREN NIELSEN
Date:10/04-2008

Fortidens synder er kommet frem i lyset, efter at den katolske kirke i går offentliggjorde en 700 sider lang undersøgelse om tvangsarbejdet kirken under krigen, som kirken selv har bestilt.

I alt 4829 civile arbejdere og 1075 krigsfanger arbejdede som slaver for kirken i årene mellem 1939 og 1945.

De mange tvangsarbejdere arbejdede i katolske institutioner som klostre, hospitaler og i en række katolske hjem, landbrug og køkkenhaver.

På trods af det store antal, betegner den katolske kirke de næsten 6000 tvangsarbejdere som "et forholdsvist lille antal."

"Det forholdsvist lille antal arbejdere, hvoraf mange arbejdede under et år i katolske institutioner, kommer overhovedet ikke i nærheden af en tusindedel af de i alt 13 millioner tvangsarbejdere, der udførte slavearbejde overalt i det tyske rige,” sagde Kardinal Karl Lehmann, biskop i Mainz, i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Kardinalen beklagede dog kirkens handlinger under krigen, og at den katolske kirke har været mange år om at erkende deres handlinger i krigsårene.

”Det er fortsat en historisk byrde, der til stadighed vil være en udfordring for kirken i fremtiden. Vi taler ikke om kollektiv skyld, men som kristne og som kirke, er vi bevidste om det ansvar, der er forbundet med fortidens synder,” sagde kardinal Karl Lehmann afslutningsvist efter offentliggørelsen af rapporten

“Vi bør i midlertidigt ikke skjule det faktum, at den katolske kirkes hukommelse alt for længe var blind overfor de skæbner og lidelser blandt de mænd, kvinder, unge mennesker og børn, der blev slæbt til Tyskland fra hele Europa og tvunget til at arbejde," tilføjede kardinalen til sidst.

Tysklands katolske og protestantiske kirker afgav i 2000 et løfte om at betale erstatning til de tvangsarbejdere, der blev tvunget til at udføre arbejde for kirkerne under 2. Verdenskrig.

Kirken opretttede i den forbindelse en fond, der udbetaler knap 19.000 danske kroner til tidligere tvangsarbejdere. Kirken nåede at opspore og betale erstatning til 587 tidligere arbejdere, inden kirken stoppede med at lede i 2004.