Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Bilderberg, den ekstremt hemmelige loge

Date:15/09-2007

Prins Henrik. Henry Kissinger. Mogens Lykketoft. Tony Blair. David Rockefeller. Bill Gates. Mærsk Mc-Kinney Møller. Romano Prodi. Paul Wolfowitz. George W. Bush. Anders Fogh Rasmussen. Tøger Seidenfaden. Hvad har disse herrer tilfælles?

De tilhører alle den eksklusive gruppe af mennesker, som har deltaget i nogle af verdens hemmeligste møder. Du har næppe hørt om det, for deltagerne på Bilderberg-møderne gør ikke meget for at indvie offentligheden i deres diskussioner. Bilderberg har ikke engang en hjemmeside. Men hvert år i maj eller juni samles de, cirka 120 af vestens mest indflydelsesrige politikere og erhvervsledere, i tre-fire dage på et femstjernet hotel i Europa eller Nordamerika. Og lover hinanden, at intet af det, der bliver sagt, kommer resten af verden for øre.

"En klike af de rigeste, økonomisk og politisk mest magtfulde og indflydelsesrige personer i Vesten, som mødes hemmeligt for at planlægge begivenheder, der senere tilfældigvis bare finder sted," skrev The Times i 1977 om Bilderberg-gruppen.

Hvad deltagerne mere konkret taler om, og om der diskuteres politiske og økonomiske strategier på møderne, er der stor uenighed om. Men i sig selv er det bemærkelsesværdigt, at så mange berømte, magtfulde mennesker kan mødes hvert år, uden at verden bemærker det, mener medieforsker på Roskilde Universitetscenter Mark Ørsten.

"Man kan med god ret spørge, hvad alle de betydningsfulde mennesker laver på møderne, hvis det ikke har en betydning. Det virker besynderligt, at folk med så travle kalendre skulle møde op hvert år bare for at sidde og sludre," siger han.

Adskillige journalister og chefredaktører har deltaget på Bilderberg-møderne og aldrig skrevet om det. New York Times, Washington Post og Time Magazine har været til stede, ligesom Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden i år skal deltage for 11. gang. Han har i flere år også siddet i den inderste styregruppe, der står for at invitere prominente gæster.

Mark Ørsten finder det problematisk, at medierne ikke i højere grad fortæller befolkningerne om møderne. I løbet af de sidste 10 år har der kun været ni forskellige artikler i danske mainstream-medier om Bilderberg.

"Hvis møderne er så uformelle, burde der vel ikke være problemer med at lade journalister dække dem. Man har jo også gradvist inviteret journalister med til Davos og G8-møderne, netop fordi de er begyndt at trænge sig på," siger Mark Ørsten.

Lukketheden har ført til spekulationer omkring, hvad det er, der er så hemmeligt for Bilderberg-gruppen. På internettet udmønter mange af disse teorier sig i værdiladede diskussioner om, hvad Bilderberg har udvirket i verden, og hvad formålet med gruppen er.

De fleste hjemmesider om Bilderberg er enige om, at det er en del af et globalt netværk af stærke, men i offentligheden ret upåagtede interessegrupper som European Round Table og den USA-baserede Trilateral Commission. Men ifølge nogle sider er disse grupper ikke blot snakke- eller lobbygrupper, men ligefrem del af en global konspiration, der vil styre verden efter én model og ét politisk system.

Hvad denne 'nye verdensorden' i så fald går ud på, er der lige så mange teorier om. Nogle mener, at bilderbergerne på grund af stærke vestlige økonomiske og strategiske interesser på Balkan var med til at sørge for, at regionen faldt fra hinanden. Andre taler om, at hele ideen om en europæisk overnational union stammer fra de samme mennesker, som startede Bilderberg og var aktive i den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations, der herhjemme er mest kendt for at udgive det konservative magasin Foreign Affairs.

Udpluk af deltagere

José Barroso, Dronning Beatrix af Holland, Tony Blair, George W. Bush, Bill Clinton, Jacques Delors, Bill Gates, Henry Kissinger, Helmut Kohl, Anna Lindh, Olof Palme, Richard Perle, Romano Prodi, Donald Rumsfeld, Javier Solana, Peter Sutherland, Dominique de Villepin.

Udpluk af danske deltagere

Anders Fogh Rasmussen, statsminister
Bodil Nyboe Andersen, tidl. direktør for Nationalbanken
Tage Andersen, tidl. ordførende direktør for Danske Bank
Ritt Bjerregaard, tidl. EU-kommisær og minister, nu overborgmester i København
Hakon Christensen, (ØK-formand)
Aage Deleuran, tidl. chefredaktør på Berlingske Tidende
Anders Eldrup, adm. direktør i DONG medlem af styrekomiteen
Uffe Ellemann-Jensen, tidl. udenrigsminister
Poul Hartling, (statsminister 1973-75)
Connie Hedegaard, miljøminister
Per Hækkerup, (udenrigsminister, økonomiminister m.m. i 60'erne og 70'erne)
Jens Kampmann, (trafikminister 1971-73)
Jens Otto Krag, (statsminister 1962-68 og 1971-72)
Mogens Lykketoft, tidl. finansminister og udenrigsminister, tidl. formand for Socialdemokraterne
Mærsk Mc-Kinney Møller
Prins Axel
Prins Henrik
Herbert Pundik, tidl. chefredaktør på Politiken
Chresten W. Reeves, Berlingske Tidende
Tøger Seidenfaden, tidl. medlem af styrekomiteen i Bilderberggruppen, chefredaktør på Politiken
Jørgen Schleimann, journalist, chefredaktør, tidl. direktør for TV 2, tidl. landsformand for Europabevægelsen
Terkel M. Terkelsen, redaktør på Berlingske Tidende

Mere information om gruppen kan findes i de eksterne henvisninger på Wikipedias artikel om gruppen.