Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Khader ville forbyde burka i hjemmet, men blev reddet af Jyllands-Posten

Source:180Grader
Author:Ole
Date:17/09-2009

En usædvanlig opringning fra en nyhedschef på Jyllands-Posten sørgede for, at de Konservative ikke foreslog burkaen forbudt i private hjem, men kun i det såkaldt "offentlige rum".

"Hvis man skal tillade burka, når man går i sin have, så skal man til at lave mange undtagelser. Derfor kan vi lige så godt være konsekvente og sige, at burkaen ikke hører hjemme i Danmark."

Sådan sagde integrationsordfører Naser Khader fra de Konservative til journalister fra Jyllands-Posten, da han første gang præsenterede sit forslag om et burkaforbud. Det skriver fagbladet Journalisten. Ikke alene skulle burkaen forbydes i det såkaldt "offentlige rum", sådan som forslaget endte med at kræve, den skulle også forbydes hjemme i privaten.

Khader blev imidlertid reddet fra sit oprindelige forslag af nyhedschef Pierre Collignon fra Jyllands-Posten. JP-chefen ringede til de Konservative, inden artiklen gik i trykken for at sikre sig, at man var klar over, hvad det var Khader foreslog. Og så skiftede integrationsordføreren pludselig mening: Burkaen skulle kun være forbudt i det offentlige rum.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, kalder forløbet en skandale og undrer sig:

"Jeg har aldrig hørt om, at der er nogen socialdemokrat, der er blevet kontaktet af en nyhedschef fra nogen som helst avis for at få bekræftet en historie, som en ansvarlig ordfører har fortalt til en avis," siger han til Journalisten.

Nyhedschef på Jyllands-Posten Pierre Collignon kan også godt se, at det ud fra forløbet kan virke, som om at avisen har advaret den konservative ledelse.

"Ja, det kan jeg godt forstå. Og det gjorde vi da på sin vis også. Du kan stille så mange spørgsmål og researche så meget, at de får lejlighed til at tænke sig om," siger Pierre Collignon.