Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

PET tjekker terrormistænktes advokater

Source:JP
Date:26/11-2009

Justitsministeren har udpeget tre advokater, som er blevet sikkerhedsgodkendt af PET, til at repræsentere tre terrormistænkte og administrativt udviste udlændinge, som har fået inddraget deres opholdstilladelse, men er på såkaldt tålt ophold, fordi de vil være i fare i deres hjemlande. Det skriver Politiken.

Nu vil de tre - to irakere og en tuneser, have deres opholdstilladelser igen, fordi PET kun har fremlagt meget sporadisk materiale om, hvorfor de er udvist. Tuneseren havde således fået Højesterets ord for, at han var ulovligt fængslet i syv måneder, netop fordi PET ikke havde begrundet fængslingen af ham tilstrækkeligt.

Lukkede retsmøder

De udpegede advokater skal i lukkede retsmøder i Østre Landsret repræsentere og forsvare udlændingene mod udvisningen, der i sin tid blev godkendt af justitsministeren efter indstilling fra PET, skriver Politiken.

Tyge Trier, der er beskikket advokat for en terrormistænkt tuneser, er utilfreds med udpegningen af særlige advokater.

- Min klient kalder den særlige advokat for en PET-advokat, og jeg forstår godt, at han er utryg ved det. Den særlige advokat skal jo forsvare ham bag lukkede døre mod PET's beskyldninger, som han og jeg ikke må se, og som den særlige advokat ikke må drøfte med os. Hvordan skal den udpegede advokat for eksempel vide, om PET's kilder har særlige motiver til at sværte tuneseren, når advokaten ikke må tale med ham, spørger Tyge Trier.

Ritzau