Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Irak soldat: Vi skaber flere terrorister

Source:Arbejderen
Author:ax
Date:26/03-2008

Originaltitel: Irak-veteraner taler ud om krigen

Sidste weekend stod veteraner fra USA`s hær frem og fortalte om deres oplevelser ved fronten i Irak og Afghanistan.

Under navnet 'Winther Soldier - Iraq and Afghanistan' arrangerede Irak Veteraner Mod Krigen (IVAW) en stribe høringer over fire dage. Høringerne var inspireret af tilsvarende møder, som blev gennemført af Vietnamveteraner i 1971.

Ifølge IVAW`s formand Kelly Dougherty er høringerne nødvendige, fordi der er behov for at trænge igennem til den amerikanske befolkning, som ofte får misvisende informationer om krigene:

- Vi har hørt på politikerne, vi har hørt på generalerne, vi har hørt på medierne - nu er det vores tur, lyder det fra Kelly Dougherty.

Ian J. Lavalle er én af de tidligere soldater, som deltog i høringerne i Washington DC. Han mener, at det er soldaternes 'pligt overfor verdens folk at vidne'. Til avisen The Boston Globe fortæller han om, hvordan han og andre soldater behandlede irakere:

- Vi umenneskeliggjorde folk. Måden vi talte om dem, måden vi ødelagde deres levebrød, deres familier, lavede raids, mishandlede dem, hvordan vi smed mændene på jorden mens deres familier græd.

Lavalle var i Irak i 2005, men blev afskediget fra hæren efter selvmordsforsøg. Han er i dag 23 år gammel.

IVAW blev grundlagt i 2004, og arbejder for en øjeblikkelig tilbagetrækning af soldater fra Irak og Afghanistan. Foreningen har over 800 medlemmer fordelt på 49 stater samt Canada. Man kan blive medlem, hvis man har gjort tjeneste i Irak eller Afghanistan efter 11. september 2001.

- Alt det, vi gjorde, så nærmest ud til at være designet til at skabe flere terrorister. At vende folk imod USA. Jeg kunne ikke forstå, hvordan vi befriede nogen. Ordene er Perry O`Briens, som var otte måneder i Afghanistan.

Ifølge The Sunday Times er den stærkeste modstand mod høringerne ikke kommet fra politikere, men derimod fra andre grupper af veteraner. Især den største, 'Vets For Freedom' (VFF), har vist modstand mod høringerne, som de mener skader USA-tropper i udlandet. De finder systematiske overgreb utænkeligt:

- At tale om systematisk brutalitet, er det samme som at sige, at militæret er skyldig i krigsforbrydelser, siger Pete Hegseth fra VFF.

Red: Og det er netop det, de er.