Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Hemmelig aftale mellem Israel og USA

Source:arbejderen.dk
Author:a.x.
Date:28/04-2008

Israels premierminister, Ehud Olmert, siger, at USA`s præsident i 2004 personligt overrakte et hemmeligt brev til Israels daværende leder Ariel Sharon.

I brevet giver George Bush angiveligt Israel tilladelse til fortsat at bygge bosættelser på Vestbredden, skriver avisen The Washington Post. Også selvom det var og er et klart brud på den såkaldte 'køreplan for fred' fra 2003, som blandt andet USA står bag. Ifølge 'køreplanen' skal Israel stoppe opførelsen af bosættelser mod at palæstinenserne indstiller angreb ind i Israel.

I et interview i denne uge sagde Sharons daværende nærmeste rådgiver, Dov Weisglass, at USA`s udenrigminister Condoleezza Rice hemmeligt genbekræftede aftalen mellem Israel og USA i foråret 2005 - lige før Israel forlod det besatte Gaza. Det Hvide Hus benægter alle påstande om en hemmelig aftale med sin nære allierede Israel.

De ulovlige bosættelser fortsætter imidlertid med at blive udvidet på den besatte Vestbred. Samtidig er det næsten umuligt for palæstinensere at få byggetilladelse, viser en ny undersøgelse fra den israelske fredsgruppe Peace Now.

94 procent af palæstinensiske ansøgninger om byggetilladelse i det såkaldte 'område C' bliver afvist af den israelske administration, skriver den britiske avis The Guardian. Område C udgør omkring 60 procent af Vestbredden og huser cirka 70.000 palæstinensere. Området kontrolleres helt af Israels mlitær, som også behandler palæstinensernes ansøgninger.

Mellem 2000 og 2007 blev der kun givet 91 tilladelser til palæstinensere, mens der blev bygget 18.472 huse i bosættelserne. Har man ikke en byggetilladelse, river hæren huset ned, hvilket er sket i 1663 tilfælde. Modsat er kun 199 huse i israelske bosættelser blevet revet ned.

'Ved at nægte tilladelser til palæstinenserne i en sådan stor målstok skaber frygt for, at myndighederne fører en bestemt politik, som skal anspore til en 'stille forflyttelse' af den palæstinensiske befolkning fra område C', mener det fra Paece Now.

Israel: Nej til fred

Hamas i Gaza har tilbudt en seks måneders våbenhvile imod, at blokaden mod Gaza ophæves. Israel afviste i går tilbuddet fra Hamas. FN kritiserer Israel for med blokaden at straffe Gazas befolkning kollektivt, hvilket strider mod international lov.