Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Jøder vil boykotte fejring af terror-staten Israel

Source:arbejderen.dk
Date:08/05-2008

100 prominete britiske jøder boykotter Israels fejring af årsdag, fordi statens oprettelse bygger på terrorisme.

Underskriverne, der tæller forfatteren Harold Pinter, anfører, at 70.000 af Palæstinas indbyggere blev fordrevet i juli 1948 ud i ørkenen uden mad og vand.

I alt blev 750.000 palæstinensere fordrevet i forbindelse med oprettelsen af Israel, og 400 landsbyer blev slettet fra landkortet.

100 britiske jøder vil boykotte festligholdelsen af 60-årsdagen for oprettelse af staten Israel. De har skrevet et åbent brev, som er blevet bragt i det britiske dagblad The Guardian.

De 100 underskrifter kommer fra professorer, advokater, forfattere, skuespillere og andre kendte i den britiske offentlighed. De mener dog, fejringen er forståelig på baggrund af århundreders forfølgelse, som kulminerer med Holocaust.

'Alligevel er vi jøder, der ikke vil festligholde. Nu er tiden inde til at fortælle de andres historie, om den pris, som andre betalte for europæisk antisemitisme og Hitlers folkemord. Som Edward Said understregede, hvad Holocaust er for jøder, er Naqba for palæstinensere', hedder det i brevet.

Underskriverne, der tæller forfatteren Harold Pinter, anfører, at 70.000 af Palæstinas indbyggere blev fordrevet i juli 1948 ud i ørkenen uden mad og vand. I alt blev 750.000 palæstinensere fordrevet i forbindelse med oprettelsen af Israel, og 400 landsbyer blev slettet fra landkortet.

Den etniske udrensning stoppede ikke dengang. I 1956 blev tusinder palæstinensere med israelsk statsborgerskab atter fordrevet fra Israel. Ved Israels besættelse af Gaza og Vestbredden i 1967 blev yderligere mange tusinder fordrevet, påpeges det i brevet.

'Vi kan ikke fejre årsdagen for en stat, der blev oprettet på basis af terrorisme, massakrer og fordrivelsen af et andet folk fra deres land. Vi kan ikke fejre en årsdag for oprettelsen af en stat, der selv nu bedriver etnisk udrensning, som krænker international lov, som udøver en uhyrlig kollektiv afstraffelse mod civilbefolkningen i Gaza, og som fortsat fratager det palæstinensiske folk deres menneskerettigheder og nationale håb. Vi vil festligholde, når arabere og jøder lever som ligeværdige i et fredelig Mellemøsten', slutter brevet.

Brevet har vakt opsigt i Israel og bliver i ledende kredse stemplet som antisemitisk.

Det afviser professor Haim Bresheeth.

- Jeg forstår ikke , hvorfor underskriverne bliver anklaget for antisemitisme og for at støtte terrorisme. Ingen af dem, der har skrevet under, støtter at skade civile eller sagesløse ofre på begge sider, siger Bresheeth til det israelsek dagblad Ynetnews.

- Den virkelige terror er den, som Israel har udøvet mod palæstinenserne i 40 år, en stærk stats terrorisme mod en relativ svag organisation. Vi tvinger palæstinenserne op i et hjørne, hvor de kun kan vælge angreb, siger Haim Bresheeth.