Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Ambassade-bombningen

Source:khilafah.dk
Author:Taimullah Abu-Laban
Date:12/06-2008

Pludselig skete det. Få havde rigtig forventet det. Et angreb på den danske ambassade midt i Islamabad.

Ved strømmen af de nye oplysninger var der garanteret mange, der stillede sig selv de sædvanlige spørgsmål: hvem, hvad, hvor og hvorfor?

Men inden folk fik mulighed for selvstændigt at analysere begivenhederne havde en række ukendte og selvbestaltede ”terroreksperter” fået en masse taletid i de danske medier. Der var ifølge dem ingen tvivl om – uden skyggen af beviser - hvem der havde begået aktionen: Radikale ”islamister”, der er (et par år) sent på den. Disse konklusioner (uden analyser) blev godt hjulpet på vej af nogle muslimer, der velvilligt faldt i fælden og øjeblikkeltigt tog afstand fra begivenheden. Derved formåede medierne problemfrit at forbinde Islam til sprængningen af ambassaden.

De fleste i landet følte sig nok overbevist om, at muslimer stod bag sprængningen efter at have hørt disse kommentarer fra de danske medier, men der må helt sikkert også være nogen, der ser tilbage og opdager, at ingen af de oprindelige spørgsmål faktisk blev besvaret af medierne og deres ”eksperter”.

Hvem?

Som nævnt havde ingen taget ansvaret for begivenheden, hvilket er en problematisk kendsgerning for de såkaldte terroreksperter; de påståede terrorgrupper burde have stor interesse i at tage ansvaret, såfremt det var muslimske terrorgrupper, der stod bag… meningen med at begå sådanne angreb er vel dels for at promovere sig selv?

Yderligere blev angrebet udført på et tidspunkt, hvor færrest vesterlændinge var til stede, og derfor var der kun muslimer blandt de dræbte (heriblandt en dansk statsborger, hvilket viste sig ikke at have den helt store betydning for Danmark). Endvidere konstaterede pakistanske medier, at bilen tilhørte en mand fra den pakistanske efterretningstjeneste.

Så dukkede en erklæring op fra ”al-Qaeda” tre dage efter angrebet. Det utroværdige ved selve erklæringens form er naturligvis, at den dukker sent op og fra en mand ved navn Mustafa Abu al-Yazid. Et ukendt og fuldstændig ubrugeligt navn - det er faktisk ikke en gang et navn! Abu al-Yazid er, hvad man kalder for et alias på dansk, hvilket betyder at flere millioner kan have præcis samme alias, fordi mange kan have børn ved navn yazid. Yderligere var billedet man fremlagde ikke en gang værd at kommentere.

Organisationen, der offentliggjorde denne erklæring er en amerikanske organisation med navnet ”The NEFA Foundation”, som står for ”Nine/Eleven Finding Answers”. Den er en non-profit organisation, hvilket betyder, at medarbejderne frivilligt arbejder for at forhindre angreb som 9/11. Denne organisations troværdighed ifht. denne sag vil jeg lade op til læseren at vurdere.

Yderligere var der elementer i erklæringens indhold, der pegede på, at det ikke var muslimer, der stod bag. Men dette vil blive klargjort senere i artiklen.

Hvad og hvor?

Hvis vi ser på timingen af angrebet, så ser det faktisk ud som om at den hænger sammen med andre vigtige begivenheder, der har foregået i Pakistan i de seneste uger.

Den nye britisksindede pakistanske regering – under ledelsen af premierminister Yousaf Raza Gilani – påbegyndte en række tiltag i starten af maj-måned med hensigten om at destabilisere USA's tilstedeværelse i Afghanistan. Resultatet af disse aktiviteter er som følger:

Den 21. maj 2008 indgik den pakistanske regering en aftale med en koalition af stammer (under ledelse af Baitullah Mehsud) i det nordlige Pakistan - også kaldet Tehrek-e-Taleban. Aftalen går bl.a. ud på, at pakistanske tropper skal trække sig tilbage fra Nordpakistan samtidig med, at en våbenhvile indgås mellem de to parter.

Lige efter aftalen udtrykker USA's viceudenrigsminister - John Negroponte – sin bekymring for denne aftale, om at den vil føre til at NATO-tropperne i Afghanistan bliver udsat for flere angreb.

Dette tidspunkt er meget følsomt for amerikanerne, fordi præsidentvalget stort set er i gang. Hvis republikanerne skal have en chance for at vinde valget skal de bevise, at deres militære strategi har gavnet amerikansk politik. Dette formår de ikke, hvis Afghanistan vedbliver med at være en brændende ovn for NATO-tropperne. Derfor er aftalen mellem stammerne i Nordpakistan og den pakistanske regering en meget alvorlig aftale, der har stor politisk betydning, da den vil fører til flere tab for NATO-tropperne.

25. maj 2008: Talsmanden for NATO i Afghanistan – Mark Laity – udtaler, at den omtalte aftale mellem Tehrek-e-Taleban og den pakistanske regering har ført til mere modstand mod de amerikansk-ledte NATO-tropper. Efterfølgende forsøger USA at lægge pres på den pakistanske regering for at få den til at annullere aftalen, bl.a. ved at bombe moskéer og skoler i Nordpakistan og ved at forhindre et salg af militærkøretøjer til det pakistanske militær, men USA får ikke succes med at presse den pakistanske regering trods disse umenneskelige og kyniske forbrydelser begået af den amerikanske hær.

27. maj 2008: USA fortsætter sit pres på den pakistanske regering. Denne gang er det Michael Chertoff, den amerikanske ansvarlige for hjemlig sikkerhed, der udtaler at den pakistanske regering er for passiv i bekæmpelsen af militante ved den pakistanske grænse til Afghanistan. Men regeringen giver ikke efter for presset og fastholder aftalen med Tehrek-e-Taleban.

2. juni 2008: Den danske ambassade i Pakistan sprænges. Ifølge 24timer konfiskerer den pakistanske efterretningstjeneste øjeblikkeligt alle kameraer i kvarteret, hvor den danske ambassade befinder sig. Efterfølgende udtaler politiet, at kameraerne ikke optog på tidspunktet, hvor angrebet fandt sted.

Den danske udenrigsminister udtaler denne dag, at han ingen idé har om, hvem der stod bag, og at det reelt set kunne være mange forskellige aktører.

3. juni 2008: Den danske udenrigsminister udtaler, at det højst sandsynligt er ”Pakistansk Taleban”, der står bag angrebet.

5. juni 2008: En amerikansk organisation offentliggør en erklæring fra en ukendt mand fra spøgelsesbevægelsen ”al-Qaeda”, og tager ansvaret for angrebet. Endvidere finder han det nødvendigt at fortælle verden, hvem der bidrog til aktionen:

”Denne operation bidrager også til den afgørende rolle, der spilles af pakistanske mujahideen, som deltog i forberedelsen af denne operation.”

Samme dag finder den amerikanske generalstabschef det nødvendigt at rose den pakistanske hær for at bekæmpe militante i Nordpakistan.

Hvorfor?

Hvis vi ser begivenheden (sprængningen af ambassaden) som et led i denne politiske sekvens, som er opstillet ovenfor, så kan målet bag angrebet mod den danske ambassade have været at lægge yderligere pres på den pakistanske regering om at annullere aftalen med stammerne i Nordpakistan. Med påskuddet om, at stammerne ikke overholder deres aftale om våbenhvile med Pakistan. Derved kunne USA's koalition i Afghanistan aflastes fra flere angreb.

Hvis dette er tilfældet, så er Danmark blevet ofret for amerikansk udenrigspolitik; den danske ambassade er et oplagt middel for USA, da et angreb mod denne ambassade hurtigt vender mistanken mod muslimerne i Pakistan, eftersom Danmark har gjort sig kendt i den islamiske verden for sin anti-islamiske udenrigspolitik og angreb mod muslimernes Profet.

Desværre har man i vesten gennem en lumsk og veludført strategi været i stand til at indprente en bestemt logik i folks sind, hvilket har gjort det svært for en vesterlænding at forestille sig vestlige stater kunne have interesse ved sådan en aktion - konspirationsteorier kalder man det. Men ret ejendommeligt, er det ikke konspirationsteorier, når medierne konstant påstår, at spøgelser fra ”al-Qaeda”, som ingen hverken har set eller hørt, står bag sådanne angreb.