Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Stormagter aftaler nettets nye grundlov i hemmelighed

Source:information.dk
Author:Rasmus Karkov
Date:10/04-2010

Danmark vil hemmeligholde forhandlinger om internettets nye grundlov - antipirattraktaten ACTA. Traktaten kan føre til overvågning, paranoia og vidtrækkende restriktioner på nettet

Danmark er sammen med blandt andre USA og resten af EU dybt involveret i hemmelige forhandlinger, der kan ændre internettet for altid. Forhandlingerne er et led i den krig mod piratkopiering, som film- og musikin-dustrien er i overhængende fare for at tabe. Hvis resultatet af forhandlingene bliver, som USA og industrien ønsker, vil nettet gå fra at være frit, anarkistisk og samarbejdende til at blive paranoidt, overvåget og censureret. Det mener kritikere af forhandlingerne.

»Traktaten vil få vidtrækkende konsekvenser. Teleudbyderne vil blive tvunget til at regulere og overvåge deres kunder. Indhold kan blive fjernet uden dommerkendelser, folks forbindelse til nettet kan blive afbrudt, og mistænkte ophavsretskrænkere risikerer at blive mødt af hårde eksempelsstatuerende erstatningskrav,« siger den canadiske juraprofessor Michael Geist, der er verdens førende uafhængige ekspert i forhandlingerne.

Danmark blokerer

De fortrolige møder om handelstraktaten ACTA - Anti-Counterfeiting Trade Agreement - er siden 2008 blevet afholdt uden om det almindelige parlamentariske system i skiftende hovedstæder over hele kloden. Seneste møde var i Mexico i januar med deltagelse af repræsentanter fra 39 vestlige lande. Et traktaktudkast skal efter planen være klar i løbet af 2010.

De fleste europæiske lande ønsker større åbenhed om forhandlingerne. Men det gør Danmark ikke. Michael Geist er kommet i besiddelse af et lækket hollandsk dokument fra et møde i EU, der viser, at Danmark vil holde forhandlingerne hemmelige.

»Hidtil har det været hemmeligt, hvilke lande der er imod offentliggørelse. Det er det ikke længere. Dokumenterne viser, at hollænderne anser Danmark for at være det mindst fleksible land i forhold til spørgsmålet om større åbenhed,« siger Michael Geist.

Det kræver enighed, hvis EU skal sætte sig op mod USA med krav om større åbenhed. Dansk Folkeparti er oprørt over regeringens holdning.

»Det er dybt chokerende, at noget, der er så centralt for borgernes retssikkerhed på nettet, skal foregå i dybeste hemmelighed. Det er helt afgørende, at alle ngo’er, organisationer, parter og politikere kan blive hørt. Det er bekymrende, grænsende til det beklagelige, at regeringerne tilsyneladende vil trække så store beslutninger ned over hovedet på folk. Det er en meget autoritativ form for demokrati,« siger Dansk Folkepartis Morten Messer-schmidt.

Udenrigsministeriet vil ikke bekræfte indholdet i den lækkede tekst, men bekræfter, at Danmark ønsker at hemmeligholde forhandlingerne, indtil der er konsensus mellem parterne om at indvie offentligheden i, hvad der foregår. Ministeriet har tidligere meldt ud, at traktaten kun ventes at have positive konsekvenser.

Pladeindustrien bag

Den største kritik af ACTA er, at traktaten ensidigt fokuserer på virksomheders interesser. Det er USA og den amerikanske rettighedsindustri som plade- og filmselskaber, der står bag substansen i oplægget til traktaten. Fra amerikansk side er indholdet i forhandlingerne hemmeligstemplet af hensyn til nationens sikkerhed. De topfolk i præsident Barack Obamas justitsministerium, der har truffet den afgørelse, har en fortid som advokater for film- og musikindustrien. Det gælder blandt andre vicejustitsminister David W. Ogden. Endelig bliver det også kritiseret, at den ene gang offentligheden har fået indblik i forhandlingerne, var det ikke journalister og borgerrettighedsorganisationer, amerikanerne gav lov til at bladre i dokumenterne, men 42 topchefer og jurister fra film-, musik- og softwareindustrien. Den ensidighed vækker harme. For mens alle kan forstå, at ophavsretten på nettet skal beskyttes, så frygter kritikerne, at forhandlerne sætter rettighedshavernes interesser over almindelige menneskers rettigheder.

»Med tanke på, at det er pladeindustrien, der står bag udkastet til traktaten, kan det ende meget grimt for borgernes rettigheder på nettet,« siger Enhedslistens Per Clausen, der har indkaldt udenrigsminister Lene Espersen (K) til samråd om sagen i Europaudvalget. I danske teleudbyderes organisation, Teleindustrien, er der stor skepsis over for ensidigheden i forhandlingerne. Juridisk konsulent Lasse Andersen fra Telia er formand for den gruppe i Teleindustrien, der arbejder med ACTA:

»Det er uheldigt, at man kun involverer den ene part. Det giver et farvet udgangspunkt og ender i en ensidig diskussion. Vi ved ikke, hvad der konkret er på vej af indgreb, og det gør os særligt utrygge at vide, at det er rettighedshaverne, der præger dialogen.«

Lovgivning ad bagdøren

Den største frygt beror på det amerikanske oplæg til forhandlingerne.

Ifølge lækkede dokumenter vil USA nemlig indføre en lang række restriktioner på nettet uden om den almindelige lovgivning. Blandt andet forhandler landene om, at indhold kan fjernes fra nettet, og at folk kan få lukket deres internetforbindelse, uden at det bliver prøvet ved domstolene.

I stedet for at tage det politiske slagsmål og forsøge at få indført overvågning, kontrol og blokade af netbrugere og internetsider gennem lovgivning, kræver USA, at teleudbydere som Telia og TDC skal stå til regnskab for deres kunders handlinger. Derfor bliver teleudbyderne tvunget til at indføre de restriktioner, som film- og musikindustrien ønsker.

»Hvis vi bliver straffet for vores kunders adfærd, vil det ændre den måde, nettet fungerer på. Vi vil blive nødt til at overvåge, kontrollere og sanktionere alle vores kunder. Det er slet ikke vores rolle. Vi er enige i, at pirateri skal bekæmpes, men sådanne Stasi-metoder hører fortiden til,« siger Lasse Andersen fra Telia.

Traktaten skal godkendes i Europa-Parlamentet, inden den bliver indført. EU-Kommissionen har netop meldt ud, at EU kun kan acceptere en ACTA-aftale, der overholder grundlæggende frihedsrettigheder.

Men det beroliger ikke de danske teleudbydere. Juraprofessor Michael Geist giver heller ikke meget for EU-kommissionens garanti:

»Alle parter, der deltager i forhandlingerne, har travlt med at sige, at ACTA ikke vil ændre den gældende lovgivning. Hvis det er sandt, er der ikke nogen grund til at indgå traktaten. ACTA vil påvirke den nationale lovgivning. Men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at USA ønsker at pålægge teleudbyderne et større ansvar, så det er teleudgiverne og ikke lovgiverne, der ender med at sætte restriktioner for borgerne.«