Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Liberale forsvarer animeret børneporno

Source:avisen.dk
Author:Michael Ørtz Christiansen
Date:13/04-2010

Både Sverige og Norge har forbudt animeret børneporno, men i Danmark er det lovligt. Og det skal det blive ved med at være, mener Cepos.

Animeret børneporno er syg fantasi. Men det er og skal heller ikke være ulovligt, mener den liberale tænketank, Cepos.

De syge tanker er nemlig også omfattet af ytringsfriheden. Og hvis de ikke var det, så var der mange ting, der skulle forbydes, mener Cepos' chefjurist Jacob Mchangama.

"Ellers bør vi også forbyde computerspil og film, hvor der begås omfattende, meningsløs og lystbetonet vold," siger han til Berlingske Tidende.

Men den argumentation preller af på Socialdemokraterne, der sammen med SF har fremsat forslaget om et forbud mod den tegnede børneporno.

"Folk der har pædofile tilbøjeligheder bliver lokket ind i det her billedunivers, og efterhånden er det ikke længere tilfredsstillende nok at se på de her billeder. De får lyst til selv at gå i gang," siger retsordfører Karen Hækkerup (S).

Men det er der ikke belæg for at påstå, mener Jacob Mchangama. Og de konservative vil da heller ikke tage stilling til et forbud, før blandt andet sexologisk klinik på Rigshospitalet har svaret på, hvordan den animerede børneporno virker.

"Vi skal have svar på, om det kan dæmpe de pædofiles lyster, ved at de stiller sig tilfredse med det, eller om det er noget, der motiverer dem til at gå endnu videre. Hvis det er det sidste, der gør sig gældende, så er der jo behov for, at vi får strammet op, for så kan det jo føre til flere overgreb på børn. Og det er det, vi skal forhindre," siger retsordfører Tom Behnke (K).

Forslaget om et forbud mod animeret børneporno skal diskuteres i Folketingets Retsudvalg i morgen. Men der forventes først svar fra sexologisk klinik til sommer. Og et eventuelt forbud vil først blive aktuelt, efter eksperterne har talt, understreger Tom Behnke.

I både Norge og Sverige er animeret børneporno forbudt.