Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Muslimske plejehjem på vej

Source:jp.dk
Author:Mads Bonde Broberg
Date:10/07-2010

Muslimernes Fællesråd har planer om at bygge plejehjem med egne imamer, særlig mad og assistance til de fem daglige bønner.

I flere år har Danmark haft muslimske friskoler. Indvandrere med tyrkisk baggrund vil have deres eget gymnasium, og nu er der også planer om en række muslimske plejehjem.

Det er paraplyorganisationen Muslimernes Fællesråd, der står bag planerne. Hjemmene skal tilbyde mad efter islamiske forskrifter, tolkning, fastansatte imamer, fejring af muslimske højtider, ligesom der vil være assistance til de fem daglige bønner og fast fredagsbøn.

Indenfor fire år

Fællesrådet håber at åbne det første plejehjem om to-fire år og derefter bygge en række plejehjem landet over, primært i storbyerne.

»Antallet har vi ikke lagt os fast på, men når man ser på den demografiske udvikling, er der et behov, som hverken tre eller fem plejehjem kan klare,« fortæller Ismail Gögenur, der er medlem af Muslimernes Fællesråd og har ansvaret for projektet, som er inspireret af det jødiske plejehjem i København. Plejehjemmene skal være selvejende institutioner og finansieres af kommunale tilskud.

Planen mødes med skepsis hos S og DF.

DF: Uholdbart

»Jeg bryder mig ikke om ghettoer, uanset hvor de er,« siger Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, mens Dansk Folkeparti betegner det som »helt uholdbart« at bygge særlige muslimske plejehjem og advarer mod parallelsamfund.

Ismail Gögenur fra fællesrådet afviser kritikken:

»Hvis man har Alzheimers demens, har mistet den smule dansk, man kunne, og nu udelukkende taler tyrkisk, hvad skal man så integreres til?«

Udsigten til muslimske plejehjem får ikke socialminister Benedikte Kiær (K) til at ændre reglerne om private plejehjem, såkaldte friplejeboliger.

»Loven om friplejeboliger er netop skabt, så man kan etablere et sted med et bestemt værdigrundlag.«