Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Vi har vænnet os til forskelsbehandling af udlændinge

Source:information.dk
Author:Lise Richter, Simon Boertmann Brüel
Date:29/07-2010

Ligebehandling er ikke længere en grundværdi i dansk udlændingepolitik, mener juridiske eksperter på baggrund af den foreslåede stramning af 24-årsreglen. I takt med, at politikerne i årevis har lavet stramninger overfor flygtninge og indvandrere, er der sket et skred i, hvornår forskelsbehandling er acceptabelt

Den lighedstanke, der historisk har gennemsyret udlændingeområdet i Danmark, er skredet i løbet af de sidste ti år.

Det siger advokat og lektor i menneskerettigheder ved Københavns Universitet Tyge Trier, efter at Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen i går åbnede en dør på klem for en ændring af 24-års-reglen, der vil betyde, at personer fra bestemte lande vil få sværere ved at opnå familiesammenføring.

»Hvis vi går ti år tilbage, var der i de regeringsbærende partier et klart udgangspunkt i, at lige skulle behandles lige. Ligebehandlingen var en grundværdi indenfor udlændingeret. Om jeg vælger en ægtefælde fra Køge, Kenya eller Canada, det er ligegyldigt. Kærligheden tilhører privatsfæren, og man må selv vælge,« siger Tyge Trier.

Begyndte under SR

Jonas Christoffersen, der er jurist og direktør for Institut for Menneskerettigheder, mener, at skredet i ligebehandling på udlændingeområdet sker allerede i 1996, da SR-regeringen får vedtaget pusherloven.

Den betyder, at udlændinge, der får en frihedsstraf, kan udvises, uanset hvor længe de har opholdt sig i landet.

»Det, der sker politisk er, at man ønsker sig maksimale stramninger uden at forholde sig til, hvad stramningen af loven kommer til at betyde. Politikerne overlader det til embedsmænd og dommere at trække grænsen for, hvor langt man vil gå i forhold til menneskerettighederne,« forklarer Jonas Christoffersen, der mener, at problemstillingen er den samme i dag. Politikerne fralægger sig ansvaret for den politik, de vedtager, og skyder det over på embedsmænd og dommere, der så skal gå op imod et politisk ønske om stramninger.

»Det har skabt en konflikt mellem det juridiske og politiske, som har betydet, at menneskerettighederne er gået fra at været ønskede og legitime, til at være noget uønsket og illegitimt i den politiske debat på især udlændingeområdet,« mener Jonas Christoffersen.

DF’s eksistensgrundlag

Dansk Folkepartis direkte indflydelse på den nuværende regerings politik har forstærket forskelsbehandlingen på udlændingeområdet. Men også Socialdemokraternes og SF’s accept af forskelsbehandling har gjort stramninger på udlændingeområdet mere legitime i offentligheden.

»Regeringen skal tælle til halvfems og er afhængig af et parti, hvis mærkesag er, at udlændinge er forskellige og skal vurderes ud fra religion, og hvor de kommer fra. Samtidig er de to store partier i oppositionen gledet i gearene på blandt andet 24-års-reglen og tilknytningskravet og har valgt en lidt kynisk analyse om, at hvis man skal vinde næste gang, skal man ikke stå for lang fra den her idé om forskelsbehandling,« siger Tyge Trier.

Professor i statskundskab på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, er enig i, at udviklingen i forhold til stramninger på udlændingeområdet er uløseligt forbundet med Dansk Folkepartis centrale plads i dansk politik.

»Dansk Folkeparti har været bannerfører på de fleste stramninger på udlændingeområdet. Når de har stemt ja til genopretningsplanen eller finansloven, skal man have noget i betaling, og det er derfor, vi ser de her stramninger, for udlændingepolitik er DF’s eksistensgrundlag,« siger Kasper Møller Hansen.

Derfor er det vigtigt for DF at holde diskussionen i kog, for hvis først udlændingespørgsmålet bliver mindre vigtigt, så vil en del af DF’s vælgere sidde løst.

Langsom ændring

De sidste ti års gentagne stramninger af reglerne og oppositionens accept af 24-års-reglen har også været med til langsomt at bearbejde vores holdning, mener Kasper Møller Hansen.

»Når forandringer kommer gradvist, glider de nemmere ned, og når stort set hele den politiske elite går ind for 24-års-reglen, så er det klart, at det påvirker os og gør det mindre forargende at stramme lidt mere,« siger Kasper Møller Hansen.

At store dele af oppositionen har fulgt trop på udlændingeområdet, har efterhånden gjort skredet i rettigheder til en varig ændring, vurderer Jonas Christoffersen: »Men det betyder dybest set, at udsatte grupper er ugleset, hvis de påberåber sig deres rettigheder.«