Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Israelere protesterer mod Gaza-krigen

Source:modkraft.dk
Author:Martin Lindblom/Monsun
Date:06/01-2009

Selvom den folkelige opinion ifølge meningsmålinger klart bakker op om den israelske regerings angreb på Hamas i Gaza, var der overraskende stor opbakning til en anti-krigsdemonstration i den israelske hovedstad Tel Aviv den 3. januar.

Ifølge arrangørerne – 20 israelske fredsorganisationer med Gush Shalom som initiativtager – mødte omkring 10.000 op, og det kom bag på fredsaktivisterne, der af deres politiske modstandere betragtes og betegnes som landsforrædere:

»En uge efter starten på Den Anden Libanonkrig (i 2006, red.), lykkedes det os kun at mobilisere 1.000 demonstranter mod den. At der i dag er kom 10.000, beviser at oppositionen mod krigen denne gang er meget stærkere. Hvis Barak (Israels forsvarsminister, red.) fortsætter med sine planer, vil den folkelige opponion muligvis vende fuldstændigt i løbet af et par dage«, lyder en udtalelse fra arrangørerne.

Demonstrationen kom i stand efter et juridisk slagsmål med politiet, der først ikke ville tillade den med henvisning til, at det ikke ville være muligt at beskytte demonstranterne mod angreb fra højreekstremister. Desuden ville politiet forbyde brugen af palæstinensiske flag i demonstrationen.

Men den israelske højesteret underkendte politiet i begge spørgsmål og beordrede demonstrationen beskyttet mod eventuelle højreorienterede angribere, skriver Gush Shalom.

De politiske paroler vendte sig især mod brugen af krig som valgpropaganda, og understregede dermed demonstranters opfattelse af baggrunden for den aktuelle konflikt. »Man bygger ikke en valgkampagne på børnelig« og »Forældreløse og enker er ikke valgpropaganda«, var nogle af slagordene sammen med opfordringer til at indlede forhandlinger med Hamas.

Af de 10.000 demonstranter var omkring tusind arabiske indbyggere.

Højreekstremister angreb

Som forudset mobiliserede det ekstreme højre til voldelige aktioner mod fredsaktivisterne, men politiet sørgede for at holde dem på afstand under selve demonstrationen.

Da demonstrationen var forbi, og folk – efter aftale med politiet – begyndte at forlade området, forsvandt betjentene imidlertid, og det resulterede i, at de tilbageværende blev omringet af højreekstremisterne, der skubbede til demonstranterne og svinede dem til. Da det for alvor begyndte at trække op til vold, greb politiet dog ind og beskyttede demonstranterne.

Anarkister blokerer militærlufthavn

Anderledes hårdhændet gik politiet til de aktivister fra organisationen »Anarchists Against the Wall« (Anarkister Mod Muren), der fredag den 2. januar etablerede en »Die In«-blokade af indgangen til Tel Avivs militære lufthavn, Sdeh Dov.

– Vi spillede døde som en installation, der overfor militærets piloter skulle illustrere resultatet af deres aktioner i Gaza. En pilot, der befinder sig tusind fod over jorden, sigter på et mål og trykker på knappen, kan ignorere, glemme eller endda ikke fatte, at i dette øjeblik dræbte han uskyldige mennesker. Vi kom her, for at minde dem om det, siger aktivisten Ayala i en pressemeddelelse.

De israelske anarkister understreger, at det er »umuligt at være imod bombeangrebene på civile i Sderot (sydisraelsk by, der har været mål for en række af Hamas’ raketangreb, red.) uden samtidig at være imod massemordet på Gazas indbyggere«.

Aktivisterne henviser desuden til de internationale regler for krigsførelse, der forpligter til i videst muligt omfang at undgå at skade civile:

»Enhver pilot, der bomber Gaza, bomber civilbefolkningen, og er derfor en krigsforbryder, skriver Anarchists Against the Wall.

Politiet krævede de 18 aktivister, der blev anholdt, fængslet i tre dage, men retten ville kun holde dem til søndag morgen.