Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

6.400 vil miste dagpenge

Source:DR
Author:Lene Koogi
Date:11/11-2010

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg tredobler antallet af arbejdsløse, der rammes af reform af dagpenge, skriver Avisen.dk

Det fremgår af nye oplysninger fra minister for beskæftigelse, Inger Støjberg, skriver Avisen.dk.

Da regeringen og Dansk Folkeparti i sommer halverede perioden for dagpenge fra fire til to år, forsikrede Inger Støjberg, at mellem 1.000 og 2.000 danskere ville miste sine dagpenge.

Men nu skriver Inger Støjberg i et svar til arbejdsmarkedsudvalget, at 6.400 arbejdsløse vil miste retten til dagpenge i 2014, når reformen er fuldt indfaset, som det hedder.

Dermed mister op mod tre gange så mange familier deres indkomst og må finde en måde at klare sig på den noget lavere kontanthjælp.

Vil have svar fra ministeren
Det får oppositionen til at anklage regeringen for at snyde på vægten for at få reformen vedtaget.

- Katastrofen er langt større, end hun tidligere har oplyst. Det er ikke i orden, og jeg mener, at hun har vildledt udvalget, siger Bjarne Laustsen, ordfører for Socialdemokraterne til Avisen.dk.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg ønsker ikke at udtale sig om, hvorfor hun nu mener, at tre gange så mange vil blive ramt af dagpengereformen.

Bjarne Laustsen indkalder nu ministeren i samråd for at få svar på, hvorfor hun har givet to forskellige oplysninger om konsekvensen af reformen.