Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Israel bruger hvidt fosfor og forarmet uran

Source:arbejderen.dk
Author:af
Date:07/01-2009

Israel er under stærk mistanke for at have brugt såkaldt hvidt fosfor og forarmet uran i de granater, der regner ned over Gaza. Desuden en ny type granater, der river lemmer midt over ved eksplosion.

Hvidt fosfor skaber enorme eksplosioner og store skyer af hvid røg. Varmen fra eksplosionen skaber store brandsår på mennesker. Fosfor der rammer mennesker ætser stærkt.

- Disse eksplosioner ser fantastiske ud og blænder fjenden, så vore styrker kan rykke ind, siger en såkaldt israelsk sikkerhedsekspert til den engelske avis The Times.

Israel benægter brug af hvidt fosfor i Gaza, men har tidligere indrømmet at have brugt det i Libanon-krigen i 2006.

Geneve-konventionen fra 1980 siger, at netop hvidt fosfor ikke må bruges i krig i civile områder.

- Hvis man smed hvidt fosfor på en flok civile, ville man normalt ende ved Krigsforbryderdomstolen i Haag. Dette er et terrorvåben, siger den britiske våbenekspert Charles Heyman til The Times.

Israel indrømmer, at de bruger hvidt fosfor til at skabe røgslør for fremrykkende tropper.

Nu er der også fundet såkaldt forarmet uran i palæstinensiske børn på Shifa-hospitalet. Det bruges i spidserne af granater og bomber til at skabe ekstra vægt og bedre gennemtrængning.

- Nogle af mine patienter - flere børn - har rester af forarmet uran i kroppen, siger den frivillige norske læge, Mads Gilbert til BBC`s Mellemøstkanal.

- Israelerne bruger også en ny type meget eksplosive våben, der hedder Dense Inert Metal Explosive, som river hele lemmer af i kliniske snit, slutter han.