Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Erhvervstop i fælles front mod udlændingepolitikken

Source:dr.dk
Date:01/12-2010

Magtfulde direktører i nogle af landets store virksomheder langer nu samlet ud efter udlændingepolitikken efter stramningen af adgangen til familiesammenføring i Danmark.

- Med den seneste aftale om et nyt pointsystem i forbindelse med familiesammenføringer har man foretaget en af de mindst gennemtænkte aftaler i længere tid på udlændingeområdet. Det er en aftale, som indebærer en forskelsbehandling og et menneskesyn, vi burde holde os for gode til, lyder det i en samlet erklæring fra 11 medlemmer af VL-gruppe 12 i et debatindlæg i Berlingske Tidende.

Heriblandt koncerndirektør Lars Clausen fra DONG Energy, vicedirektør Ulf Lund, Yousee og finansdirektør Sisse Fjelsted Rasmussen fra Scandinavian Tobacco Group.

De understreger, at deres kritik ikke er et for eller imod regeringen.

Både blå og rød blok har spillet ud med pointsystemer for adgangen til Danmark i en tid, hvor Danmark ifølge erhvervslederne står over for store udfordringer med behov for økonomiske reformer og et åbent samarbejde med andre lande.