Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Hvert 20. barn mishandles fysisk

Source:dr.dk
Author:Sigga Nolsøe/Jacob Gyldenløve Aaen
Date:11/12-2010

Slag, ydmygelser, vanrøgt og seksuelt misbrug. Det er virkeligheden for langt flere danske børn end dem, der opdages af kommuner og sundhedsvæsen. Det konkluderer en ny rapport fra SFI.

Rapporten viser, at 5,6 procent af en årgang børn bliver fysisk mishandlet af deres forældre. Det svarer til, at der i gennemsnit er én elev i hver skoleklasse, som har oplevet fysisk mishandling i hjemmet.

Opfordrer til bedre indgriben
Under hver femte af de fysisk mishandlede børn har kommunerne kendskab til. Konklusionen er, at mange tilfælde af børnemishandling foregår i det skjulte og aldrig bliver registreret af myndighederne, så barnet kan få hjælp. Derfor er der brug for klarere procedure

- Man kan ikke regne med, at barnet selv henvender sig til de offentlige myndigheder. Det skal være voksne omkring barnet, der reagerer på mistanke og får det meldt til de sociale myndigheder, siger seniorforsker Mogens Christoffersen, der står bag rapporten, til DR Nyheder, og fortsætter:

- Men myndighederne har altså stadig væk et problem med efterfølgende at få barnet undersøgt af en læge. Undersøgelsen viser nemlig, at det kun er hver tiende barn, hvor der er en mistanke om fysisk mishandling, der  bliver undersøgt af en læge, forklarer han.

Går rundt med selvmordstanker
Blandt dem, der er blevet fysisk mishandlede som børn, er der mange der senere som voksne går rundt med selvmordstanker.

Interviewundersøgelsen viser også, at næsten 40 procent af de 25-årige, der har været udsat for fysisk mishandling som børn, i dag har posttraumatiske stressreaktioner.