Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Røde Kors er chokeret over sårede i Gaza

Source:DR
Author:Torsten Ellermann Eriksen
Date:08/01-2009

Røde Kors-medarbejdere er chokerede over synet af ødelæggelserne efter de israelske bombninger i weekenden i et boligområde i Gaza By. Angrebet kostede flere kvinder og børn livet.

For første gang fik hjælpearbejderne i aftes lov at komme ind i området, fortæller Anne Sohpie Bonefeld fra Internationalt Røde Kors:

- I et af de mange bombede huse fandt hjælpearbejderne fire små børn, der sad ved siden af deres døde mødre. Børnene var så svækkede, at de ikke kunne stå op, fordi de hverken havde fået vådt eller tørt.  

Blev nægtet at hjælpe
Allerede lørdag var der meldinger om sårede, men israelerne ville ikke lade ambulancer komme ind i området.

Røde Kors oplyser, at det israelske militær tilsyneladende vidste, hvad der var sket uden at yde hjælp til de sårede og uden at give dem hverken mad eller vand. 

Begrænset hjælp
De israelske soldater gav kun Røde Kors tilladelse til at hjælpe indtil solnedgang. Derfor kunne hjælpearbejderne i aftes ikke nå at få et overblik over antallet af døde og sårede.

- Vi nåede at køre 18 sårede og 12 udhungrede til et hospital udenfor området, og frygter at der er sårede, der ikke har fået hjælp, siger Anne Sofie Bonefeld fra Røde Kors.