Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Danmarks Radio er nu officielt kristen

Source:information.dk
Author:Rasmus Bo Sørensen, Anita Brask Rasmussen
Date:09/02-2011

DR skal lægge særlig vægt på at formidle den kristne kulturarv, lyder kravet til kanalen i den seneste public service-aftale. Tidligere stod man kun til ansvar for den danske kulturarv. Kritikere advarer mod et missionerende DR.

Kristendommen er officielt blevet en del af Danmarks Radios public service-forpligtelser. I den foregående aftale fra 2007 var DR blot forpligtet til at formidle »den danske kulturarv«, men i den nye kontrakt, som stationen i forrige uge indgik med Kulturministeriet og forligspartierne bag Medieaftalen, indskærpes det nu, at DR skal lægge særlig vægt på formidlingen af »den kristne kultur-arv«.

Det nye krav møder stærk kritik fra en række meningsdannere, der advarer politikerne mod at føre korstog med Danmarks Radio som spydspids.

»Det er en måde at tage os allesammen som gidsler i et nationalistisk kristent projekt,« siger lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet Mikael Rothstein.

»DR skal være vores allesammens, og hvis man lægger sig på en bestemt ideologisk og værdimæssig linje, så risikerer vi, at DR ikke længere virker samlende, men ekskluderende. Vi kan ikke vide, hvad der er sket ved forhandlingsbordet, men noget tyder på, at der ikke bare er blevet ført mediepolitik, men også værdipolitik,« siger han.

Idéhistoriker Malene Busk, der har markeret sig stærkt i debatten om religionernes indtog i det offentlige rum, kalder det nye krav til DR for »et skridt i den forkerte retning.«

»Public service er jo ikke kun forbeholdt folk, der er kristne, men det er det politiske signal, man sender, når man fremhæver den kristne kulturarv frem for alt andet,« siger Malene Busk.

Hun hæfter sig også ved, at DR’s forpligtelse til at »fremme integrationen« i den nye aftale er pillet ud og i stedet erstattet af en vagere formulering om, at DR blot ikke må »tilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans.«

»Samlet set sender det et signal om, at folk der ikke er kristne, heller ikke hører til i Danmark, og det er et ærgerligt signal at sende. Jeg troede endelig, vi var kommet i gang med at snakke om, hvor vigtigt det er, at vi formulerer det fælles samfund som et sekulært samfund, der ikke privilegerer én bestemt religion eller ét bestemt parti, men tværtimod har til opgave at beskytte alles tanke- og talefrihed.«

Service for kristne

Professor og dr. phil. Frederik Stjernfelt undrer sig også over betoningen af det særligt kristne i public service-aftalen.

»Jeg har ikke noget imod, at DR servicerer de kristne - dem er der jo mange af i det her land. Men man kan undre sig over, at man ligefrem skriver det ind i kontrakten,« siger han.

Stjernfelt mener i stedet, kontrakten burde have forpligtet DR i forhold til oplysningstraditionen.

»En bekendelse til oplysningstraditionen ville omfatte, at man var forpligtet til at orientere om alle de forskellige verdensreligioner, og det er for mig public service. Problemet med den nuværende formulering er, at den lægger hovedvægten på danskhed med kristendommen som den eneste internationale undtagelse. Og det er en mærkelig skævvridning,« siger Stjernfelt, der dog ikke er overrasket over, at en sådan formulering har sneget sig ind i kontrakten netop nu. Det ligger i tiden, mener han.

»Vi ser en skærpelse i de religiøses kamp for indflydelse og de religiøses kamp med hinanden. Der er en tendens til, at kristendommen er vågnet op over for den islamiske udfordring - men hvorvidt det er det, der ligger bag, kan man kun gisne om.«

Morgenandagt

Ifølge kulturminister Per Stig Møller (K) er der imidlertid intet odiøst i formuleringen, for den danske og den kristne kulturarv hænger uløseligt sammen, mener han.

»Den kristne kulturarv er en del af den danske kultur, og det synes jeg ærlig talt nok, der er grund til at understrege, sådan som samfundet udvikler sig. Vi er nødt til i en globaliseret og mere konfrontatorisk verden at præcisere for os selv, hvad vi står på. Jeg var også med til at formulere EU’s indledning omkring værdier, så det er i det hele taget et område, jeg tager meget alvorligt,« siger han. Af en note i public servicekontrakten fremgår det, at kravet til DR om at vægte den kristne kulturarv blandt andet »indbefatter dækning af morgenandagt og kristne højtider.«

Per Stig Møller forklarer, at netop bevarelsen af radioens morgenandagt, der sendes alle hverdage mellem 8 og 9 på P2, har været en vigtig grund til tilføjelsen i kontrakten.

»Den danske kulturarv er jo et vidt begreb, og derfor præciserer vi, at det også gælder morgenandagt og kristne højtider, så man ikke bagefter kan sige: Jamen, vi varetager kulturarven og dropper så morgenandagten og de kristne højtider,« forklarer han.

Og det er en vigtig præcisering, mener bestyrelsesmedlem i DR og teolog Katrine Winkel Holm.

»Morgenandagten har et lille og meget loyalt publikum, men den har meget stor symbolsk betydning. Og den har været i fare gennem flere år, « siger Winkel Holm, der er udpeget til DR’s bestyrelse af Dansk Folkeparti.

I juni sidste år skrev Information om problemet med morgenandagten. Ville lukningen af P2 betyde, at gudstjenesten nu skulle flyttes til P1? Flere tidligere DR-redaktører fortalte dengang, hvordan man flere gange havde forsøgt at lukke eller flytte morgenandagten. Der foreligger ingen krav om, hvor DR skal placere morgenandagten, men med tilføjelsen til den nye public service-kontrakt slipper DR altså ikke for den kristelige morgenvækning, når P2 lukkes 1. november.

»Det er jo helt klart en mistillidserklæring fra politikerne, men det er også nødvendigt. Som Viggo Hørup sagde, er demokratiets grundlag den gennemførte mistillid. Så hvis du vil være sikker på, at de gør det, så skal du stille krav om det,« siger Katrine Winkel Holm

Mikael Rothstein mener, at den specifikke benævnelse af morgenandagten er den konkrete konsekvens af ambitionen om at konsolidere forholdet mellem stat og religion.

»På alle måder skal vi sætte det kristne hegn op, så vi holder det rigtige inde og det forkerte ude. Og det finder jeg højst problematisk i et samfund som vi vil kalde demokratisk, åbent og moderne. Kristendom og kirke er ikke noget, der går særlig godt i spænd med mange af de ikke-religiøse normer, vi ellers lægger til grund for vores samfund, så derfor er der fuldstændig besynderlig ubalance mellem tingene her.«

DF’s ære?

Mikael Rothstein er ikke i tvivl om, at æren for kristendommens indtog i public service-kontrakten kan tillægges Dansk Folkepartis indsats ikke bare i værdidebatten, men også via Katrine Winkel Holm, som partiet har udpeget til bestyrelsen.

Katrine Winkel Holm afviser dog den påstand:

»Jeg har jo ikke haft noget direkte med formuleringen af kontrakten at gøre, så det kan jeg ikke tage æren for. Men jeg er meget glad for den. Det er en meget naturlig og vigtig opgave for DR, som det i dag er blevet nødvendigt at understrege. Det er jo bare at fastholde DR på deres opgave. Det er et stort fremskridt.«

Hun afviser blankt, at det skulle have en ekskluderende effekt.

»Det er en markering af, at i det her land har vi en folkekirke, og et flertal af danskerne er medlem af den luthersk-evangeliske kirke. Jeg synes, det ville være diskrimination, hvis man i lighedens navn ikke måtte markere det. Vi skal ikke gå multikulturalistisk amok, men i stedet markere, at vi har en kristen kultur, vi kan være stolte af,« siger Katrine Winkel Holm.

Michael Rothstein er ikke overrasket over, at DR nu er forpligtet til at varetage en kristen kulturarv:

»Det er konsekvensen af ti års værdipolitik fra regeringens side. Det er et fænomen, der er i familie med ideen om en kanon og hele værdidebatten om den danske kultur-arv og selvbevidsthed. Når man i så aktiv grad har prøvet at konstruere det danske som det kristne, så må det jo også vise sig i sådan nogle sammenhænge.«

Men Mikael Rothstein mener ikke kun, at der er tale om en politisering af DR.

»Man kan også se det som et udslag af kristen mission, fordi det er en forpligtelse i et kristent missionsperspektiv at udbrede budskabet. Og det er ikke svært at fortolke det sådan, når det specifikt er morgenandagten, man ønsker at holde fast i. Det er jo ikke en åben diskussion om religion som fænomen i vort samfund, der er intentionen med den formulering, der nu ligger i public service kontrakten,« siger Mikael Rothstein.

Det lykkedes i går ikke Information at få en kommentar fra DR’s nye generaldirektør Maria Rørbye Rønn.