Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Hvorfor støtter Danmark diktatorer?

Source:davidtrads.blogs.berlingske.dk
Author:David Trads
Date:24/02-2011

PHILADELPHIA: Jeg talte forleden med en højtstående dansk ambassadør, som belærte mig om, hvorfor det er såre naturligt, at vores regering foretrækker at kalde en diktator for en præsident, og hvorfor vores dronning uddeler ordener til selv de værste:

For det første, lød det fra den slebne diplomat, så kan ingen af dem, som kaldes for diktatorer, i virkeligheden betegnes som diktatorer – al den stund at de jo ikke i streng forstand er eneherskere. Hverken Mubarak, Gaddafi eller Assad er i den udenrigsministerielle jargon derfor diktatorer. De er, sagde manden med lakskoene, ’autoritative statsledere.’

For det andet, fortsatte ambassadøren, så er uddeling af ordener ren proforma. Man skal overhovedet ikke lægge noget i, at dronning Margrethe for nylig gav Bahrains kong al-Khalifa Storkorset af Dannebrogsordenen. Alt andet ville være utilstedeligt, lød det fra manden, der i årevis har snakket arabiske diktatorer efter munden som Danmarks udsendte.

Jeg synes lige omvendt:

Vi burde betegne de statsledere, som ikke er valgt ved en fair valghandling, som diktatorer – og vi burde ikke lade det officielle Danmark legitimere forbrydere ved at give dem de fineste ordener.

Vi har i årevis, ja, i årtier, vidst, hvor grove krænkelser af menneskerettighederne de arabiske regimer har stået for:Diktatorerne – om det var ’kong’ Hassan i Marokko, ’præsident’ Ben Ali i Tunesien, ’oberst’ Gaddafi i Libyen, ’kong’ Fadh i Saudi-Arabien, ’kong’ al-Khalifa i Bahrain, ’præsident’ Mubarak eller andre af pakket – har udfoldet tortur hver eneste dag, de har siddet i deres paladser. Så grove krænkelser mod deres egne folk, at man tror det er løgn – og alligevel er Vestens regeringer, herunder de danske, blevet ved med at modtage disse forbrydere på lige fod med demokrater.

Jeg kender selvfølgelig godt årsagen til vores venligheder – nemlig 1) de har enten officielt eller uofficielt støttet de betingelser, som Vesten har for den mellemøstlige fredsproces, 2) de har velvilligt taget sig (hårdhændet) af de islamister, som Vesten ikke kan lide, og 3) de er enten olieproducenter eller nære allierede med oliestaterne. Vi er med andre ord ’realpolitiske’ i vores omgang med diktatorerne i stedet for at være ’idealistiske.’

Thomas Friedman, den altid skarpe kommentator i New York Times og tidligere bladets Mellemøsten-korrespondent, beskrev onsdag, hvordan Amerika (og han kunne sagtens have tilføjet Europa) i årtier alene har opfattet de arabiske lande som en stribe tankstationer. Her er hans sørgelige, men sande, pointe om, hvad vores regeringer reelt har sagt til regionens gamle mandlige herskere i alle disse år:

”Drenge (vi talte kun med drenge), her er aftalen: Hold jeres pumper åbne, hold jeres oliepriser lave, lad være med at genere israelerne alt for meget – så må I til gengæld gøre, hvad der passer jer resten af tiden, uden at vi blander os. I kan fratage jeres borgere alle de rettigheder, I har lyst til. I kan bevæge jer ind i lige så meget korruption, der passer jer. I kan prædike lige så meget intolerance fra jeres moskeer, som I har lyst til. I kan trykke allehånde konspirationsteorier om os i jeres aviser, som det passer jer. I kan lade jeres kvinder være lige så meget analfabeter, som I har lyst til. I kan underuddanne jeres ungdom så meget, det passer jer. Bare I holder jeres pumper åbne, jeres oliepriser lave, lader være med at genere jøderne for meget – så må I gøre, hvad der passer jer.”

Det er ubehageligt at læse Friedmans pointe – fordi det gør ondt at vide, at han selvfølgelig har ret. Vi – og her betyder vi ikke bare USA, men også Europa, og bestemt også Danmark – har reelt støttet diktatorerne i årtier. Ved at være så glade for den ’stabilitet’, som de har stået for, er vi medskyldige i, at disse regimer har fastfrosset deres befolkninger i stilstand. Vi har været så åbenlyst hykleriske, at vi generelt prædiker kvinderettigheder, mens vi specifikt allierer os med Saudi-Arabien. Barokt.

Til slut:

Jeg pudser gerne min glorie – for jeg har så længe, jeg kan huske det, konsekvent insisteret på at kalde diktatorer for det, de er, nemlig diktatorer. Det gjorde jeg i ledere på Information i begyndelsen af 2000erne, da jeg kritiserede Vesten for at alliere sig med arabiske diktatorer i den påståede kamp for at sprede demokratiet – og det gjorde jeg i min bog ’Islam i flammer’ fra 2006, hvor et af mine afsluttende forslag til at sikre et moderne Arabien netop var at lægge afstand til diktatorerne.