Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Krigsforbrydelser i Gaza

Source:arbejderen.dk
Date:13/01-2009

Israel beskyder ambulancer med sårede patienter, bomber hospitaler og sundhedsklinikker og tager ikke hånd om sårede civile.

Det er blot nogle få eksempler på den israelske krigsførelse i Gaza, som mindst er på kant med Genévekonventionens.

Beretningerne fra Gaza får nu FN`s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay til at råbe vagt i gevær. Den forhenværende sydafrikanske dommer foreslår nu, at der bliver gennemført en uvildig undersøgelse af, hvad der foregår i Gaza, skriver det britiske dagblad The Guardian.

Navi Pillay henviser blandt andet til Israels bombning af en etageejendom i Zeitoun, hvor Røde Kors i torsdags fandt sårede civile og flere småbørn, der havde været uden vådt og tørt i fire dage.

- Soldater er forpligtet internationalt til at beskytte civile, i første omgang til ikke at skyde civile i flæng, og når de gør det, skal de sikre, at de sårede får hjælp, siger Pillay.

Israel har underskrevet den 4. Genévekonvention, der handler om at beskytte civile i krigstid. Konventionen, som blev underskrevet i 1949, forbyder blandt andet at beskyde civile mål som regeringsbygninger, skoler, boliger og hospitaler.

Artikel 18 lyder eksemplevis: 'Civile hospitaler, der er indrettet til pleje af syge og sårede, svagelige personer og barselspatienter, må under ingen omstændigheder gøres til genstand for angreb!'.

Alligevel bombede Israel et hospital i Gaza i weekenden, som betales af den svenske folkekirke. Hospitalet blev advaret forinden, og personalet måtte evakuere patienterne. I dag ligger hospitalsbygningen i ruiner.

Artikel 20 beskytter 'personer, der regelmæssigt og udelukkende er beskæftiget med drift og administration af civile hospitaler, herunder personel, der er beskæftiget med eftersøgning, evakuering, transport og pleje af sårede og syge civile!' - de 'skal beskyttes og respekteres.'

Heller ikke denne del af konventionen overholder Israel. De to norske læger, Mads Gilbert og Erik Fosse, fortæller til det norske dagblad Klasekampen, at de i torsdags blev tvunget tilbage til Shifa-hospitalet. De var ellers på vej til Egypten med 16 alvorligt sårede patienter.

'Erik og jeg havde hver vores intensive patient, alvorligt sårede i transportnarkose i hver vores ambulance. Alle patienterne i konvojens 16 ambulancer havde stor behov for evakuering. Konvojen blev ført an af en stor hvid bil, der tydeligt bar mærket Internationalt Røde Kors', skriver Mads Gilbert.

'Da vi nåede Netzarim holdt førerbilen et kort stop. Lige efter dette blev der affyret flere runder med maskingeværild lige foran bilen', fortsætter Gilbert og konvojen måtte vende tilbage til det overbelastede Shifa-hospital i Gaza By.