Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Integrationsministerens kulturimperialistiske assimilationskrav kompromitterer Vestens ideologi

Source:hizb-ut-tahrir.dk
Date:17/03-2011

Efter skandalen om Integrationsministeriets ulovlige og arrogante nægtelse af statsborgerskab til statsløse palæstinensere og udpegelsen af den nye integrationsminister, har medierne fokuseret på den nye integrationsministers erklærede krav om, at indvandrere skal frakende sig deres kultur og værdier og lade sig assimilere ved at adoptere det, som politikerne forstår og definerer som danske værdier. Vi ønsker i lyset af dette nye værdikorstog at understrege følgende:

1 – Udpegelsen af den nye integrationsminister kommer på et tidspunkt, hvor regeringspartierne står svagt i meningsmålingerne. Den nye minister for det skandaleramte Integrationsministerium har til opgave at fjerne borgernes fokus fra ministeriets årelange ulovligheder og regeringens seneste upopulære nedskæringer og beslutninger. Værktøjet er at trække indvandrerkortet atter engang, hvor primært muslimen og dennes islamiske værdier igen bliver skydeskive, røgslør og brænde på regeringspartiernes valgbål – en garanteret opskrift på succes. Den kommende tid op til det forestående valg vil derfor bære præg af en genoplivning af gammelkendte eller en iscenesættelse af nye proportionsforvrængende og uanstændige angreb på muslimerne og deres kultur ved enhver anledning, herunder de konstruerede af slagsen, gennem den forlængede mediearm. Der er således tale om en afstumpet valgstrategi, der afslører et hæsligt aspekt ved Vestens demokrati og illustrerer politikernes usmagelige kynisme, når det handler om at bevare og tilegne sig magten.

2 – Integrationsministerens kulturimperialistiske assimilationskrav er ikke sensationelle, da de er helt i tråd med årtiers politisk praksis. Vi har tidligere gjort det klart, at integrationspolitikken i sidste ende tilsigter assimilation, hvilket efterhånden burde være tydeligt for alle og enhver, særligt efter at kulturkampen og værdidebatten blev omdrejningspunktet for denne politik. Når regeringen nu åbenlyst vælger at erklære, at assimilation er målet, så er det for at overbyde oppositionen, som længe har kopieret regeringens integrations- og udlændingepolitik for at hverve stemmer. Og nu viser oppositionens diffuse reaktion over for integrationsministerens assimilationskrav, at oppositionen tilsigter selvsamme mål.

3 – Vi er igen vidner til et land, hvor frihedsidealerne bruges til at legitimere hån og spot rettet mod minoriteter og deres kultur. Minoriteter nyder ikke længere friheden og retten til at vælge deres egne værdier og deres egen livsstil gennem selvstændig tænkning, men nægtes dette. Den nuværende statsminister har som sin forgænger allerede gjort det klart, hvad integrationspolitikken handler om: ”Det her handler ikke om, at man skal spise flæskesteg og danse rundt om juletræet for at være i Danmark. Men der er nogle værdier, vi skal stå vagt om …”. Politikerne vil således af gavmildhed tillade muslimen at holde sig fra svinekød, men de vil ikke tillade vedkommende at have sine egne værdier. Politikernes budskab er således klart: ”Enhver, som ønsker at have sine idealer og værdier gennem selvstændig tænkning og valg, er ikke velkommen. Kun ukritiske imitatorer er velkomne samt personer, der ikke selvstændigt evner at forme deres eget værdigrundlag på grund af intellektuelt armod eller underdanighed over for magthaverne!” Disse kulturimperialistiske krav viser, at politikernes frihedsidealer, som bruges til at markedsføre Vestens ideologi over for muslimerne udenrigs såvel som indenrigs, ikke er andet end tomme paroler. Folk kan derfor kun undre sig over politikernes krav til muslimerne om at omfavne Vestens ideologi og frihedsidealer, når politikerne selv tilsidesætter selvsamme idealer efter forgodtbefindende!

4 – Integrationsministerens kulturimperialistiske assimilationskrav burde rejse flere spørgsmål: Hvilken holdning har regeringen til de mange tusinde etniske danskere, der er konverteret til Islam, og som har erstattet deres vestlige værdier med islamiske? Har de heller ikke friheden og retten til at vælge de islamiske værdier frem for de vestlige? Hvilke konsekvenser vil det have at afvise politikernes kulturimperialistiske assimilationskrav? Vil regeringen indføre yderligere juridiske sanktioner ud over den nuværende dæmonisering og hetz? Kan ministeren og hans kollegaer på Christiansborg ikke indse, at enhver politik, der har tvangskonvertering og sindelagskontrol som omdrejningspunkt, er dømt til fejle? Har de ikke lært lektien fra situationen og udviklingen i Centralasien, hvor årtiers brutal sovjet-kommunistisk undertrykkelse fejlede i at fravriste muslimerne deres værdier? Tager de ikke ved lære af den nuværende opstand i Mellemøsten, der er rettet mod Vestens klientregimer, som i årtier har forsøgt at underkue enhver med divergerende tanker og værdier? Hvis ikke politikernes overvejelser kan række så langt, kan de da ikke tage ved lære af den mislykkede integrationspolitik i Danmark og det øvrige Europa, hvor denne politik gang på gang har fejlet i at friste og tvinge muslimerne til at fravælge de islamiske værdier til fordel for de vestlige, ligesom den har fejlet i at forhindre mange tusinder af landenes oprindelige borgere i at vælge Islam til og den vestlige kultur fra, på trods af den massive antiislamiske propaganda og de islamofobiske skrigehalse, der fylder mediebilledet? Og endelig, tør integrationsministeren stille lignende ultimatum over for de danske jøder, der udviser loyalitet til de jødiske værdier og den jødiske besættelsesmagt i Palæstina, især når de aftjener værnepligten i ”Israel” og deltager i denne stats overgreb på sagesløse i Palæstina?

5 – De danske politikere er ikke alene om forsøget på at tvangsassimilere muslimerne. Den islamiske verdens despoter og marionetregimer, der handler på basis af diktat fra Vesten, tvinger ligeså muslimerne til at indordne sig under sekulære systemer og livsstile. Alt imens Gaddafis diktatoriske regime undertrykte muslimerne for at opretholde sit sekulære regime, og at alt imens Ben Alis rædselsregime bandlyste tørklædet for at assimilere de muslimske kvinder i den sekulære livsstil, og alt imens Mubarak, som er hædret af Danmark med elefantordenen, tvang muslimerne med sit terrorregime til at indordne sig sekulære systemer, så har vi ligeledes set demokratiske regeringer i Vesten kræve tvangsassimilering af muslimerne i den sekulære livsstil. Trods variationen i måder og midler, så er det tydeligt, at de despotiske regimer i den islamiske verden og de demokratiske regeringer i Vesten er fælles om indsatsen for at tvangsassimilere muslimerne i sekularismen. Det bør derfor stå klart, at despotiske regimer og vestlige demokratier er to sider af samme sekulære mønt!

6 – Muslimernes behov for og stræben efter det islamiske system, der værner om muslimers identitet og kultur, er i disse tider åbenlyst. Men indtil Allah, være ophøjet, muliggør det for muslimerne at grundlægge dette system gennem etableringen af det islamiske kalifat i den islamiske verden, så er muslimerne pålagt at værne om deres islamiske identitet og værdier mod despoternes og de vestlige politikeres assimilationsinitiativer. For muslimerne i Vesten betyder det helt konkret:

  • At vi afviser præmissen om, at vestlige værdier er indiskutable, samt afslår kravet om at tage imod disse til gengæld for ophold i Danmark eller et andet vestligt land. De første muslimer blandt Profetens følgere, der søgte politisk asyl i det daværende stærkt kristne Abessinien (det nuværende Etiopien) fra det brutale assimilationsfordrende mekkanske samfund, ændrede heller ikke deres værdier, holdninger og kultur og stod op for sandheden, og det var endda med livet som indsats. Det bør og skal stå klart, at det er irrationelt at kræve ændring af værdier i takt med ændring af opholdssted. Som muslimer skal vores værdier adopteres gennem sand overbevisning og oplyst refleksion, og ikke på basis af ultimatummer fra Vestens politikere.
  • At vi sætter fokus på, at assimilationskravene er sindelagskontrol. Skønt politikerne (endnu) ikke dikterer, hvad muslimerne må spise og drikke, så ønsker de dog at diktere, hvad vi må tænke og mene, hvilket er langt værre. Dette værdikorstog minder om middelalderens forfølgelse af frit tænkende mennesker, der ønskede at træffe selvstændige valg og nægtede at lade sig assimilere i datidens samfundsværdier og holdninger.
  • At vi insisterer på retten til en fri debat, hvor vi uden pisk eller gulerod tvinges til at frakende os eller adoptere bestemte værdier. Vi skal insistere på retten til at have andre værdier og debattere disse uden at blive dæmoniseret eller mødt med krav, som bliver gennemtvunget med (stats)magt.
  • At vi indtager en proaktiv rolle i samfundet ved at tilegne os bevidsthed om Islams kultur og værdier for derefter aktivt at diskutere disse med naboer, kollegaer og offentligheden i al almindelighed.

Endelig retter vi, den skandinaviske afdeling af Hizb ut-Tahrir, en appel til de fornuftige politikere om at fralægge sig deres kulturelle overherredømme-mentalitet og at tilsidesætte den mislykkede assimilatoriske integrationspolitik, som med pisk og gulerod tilsigter at assimilere muslimerne mod deres vilje. Vi opfordrer disse politikere til at engagere sig i en anstændig og reel værdidebat frem for valgtaktisk spil og populisme; en reel værdidebat baseret på saglige argumenter frem for hetz og dæmonisering, for i sidste ende kan folk ikke tilsidesætte fornuften, og den, hvis værdier og holdninger bygger på sande argumenter, vil triumfere.