Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Demonstration på lørdag: Stop krigen

Source:arbejderen.dk
Author:ml
Date:24/03-2011

I København får befolkningen mulighed for at vise deres modstand mod krigen. Fredsbevægelsen indkalder til demonstrationer.

Alle, der har fået nok af krig, opfordres til at gå på gaden på lørdag.

Sådan lyder opfordringen fra Nej Til Krig og en række andre fredsorganisationer, som planlægger aktioner mod Danmarks krig i Libyen.

Organisationerne holdt møde i går efter Arbejderens deadline.

– Det er vigtigt, at almindelige mennesker kommer på gaden og markerer vores modstand mod krigen. Aviser, fjernsyn og radio propper os med deres krigsbegejstring. Vi vil vise, at vi er mange, der ikke mener, at krig er vejen frem, fortæller en af initiativtagerne til demonstrationen i København, Gerd Berlev fra Valby-Sydvest imod krig, til Arbejderen.

I København aktionerer unge fra Kommunistisk Parti i dag mod krigen i Libyen. Målet er at sætte spørgsmålstegn ved krigen, især krigens årsager, og om krig overhovedet er den rigtige løsning.

– Vi vil gerne sætte spørgsmålstegn ved det billede af krigen, som medierne forsøger at skabe inde i folks hoveder. Vi frygter, at krigen vil føre til store civile tab, sådan som vi har set det i Irak og Afghanistan. Hvorfor skulle en USA-ledet krig være løsningen denne gang, spørger Julie Malling fra de unge i Kommunistisk Parti.

Iaften mødes fredelige kræfter i Odense for at tage stilling til, om der kan laves en lokal protest mod krigen. Det er de to lokale Enhedsliste-folketingskandidater, Lene Junker og Anna Rytter – der begge er imod krigen – der har taget initiativ til mødet.

Også i Århus er der initiativer i gang.

Du kan læse mere om tid og sted på www.fredsfestival.dk eller på Facebook-siden: Nej tak til endnu en krig - Nej til angreb på Libyen.