Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Redegørelse for udlejning til Hizb-ut-Tahrir

Source:kb.dk
Date:05/04-2011

Det er helt klart en problematisk tendens i det danske samfund, at man i en række sammenhænge nærmest anser ytringsfriheden for absolut, samtidig med, at man vil gribe til forbud i samme øjeblik, man udfordres af ubekvemme synspunkter fra for eksempel en ideologisk modstander.

Redegørelse til Kulturministeren for Hizb-ut-Tahrir’s leje af Dronningesalen og andre mødelokaler i Diamanten d. 21. januar 2011

Kulturministeren har d. 30. december gennem departementschefen bedt om en nærmere redegørelse for foreningen Hizb-ut-Tahrir’s lejemål til afholdelse af et debatmøde i Det Kongelige Biblioteks mødelokaler i Den Sorte Diamant på Slotsholmen. Anmodningen er fremkommet som følge af, at der i dagspressen har været fremført synspunkter om, at Det Kongelige Bibliotek burde have afvist at udleje til Hizb-ut-Tahrir.

I den anledning skal det indledningsvis oplyses, at Det Kongelige Bibliotek siden åbningen af Diamanten har udlejet lokaler, herunder Dronningesalen, på forretningsmæssige vilkår på tidspunkter, hvor biblioteket ikke selv har aktiviteter i lokalerne. Muligheden for at leje et lokale på biblioteket annonceres på bibliotekets hjemmeside www.kb.dk. Udlejningen administreres af Kulturafdelingens Bookingkontor. Gennem årene har mange foreninger, organisationer, offentlige institutioner og private virksomheder benyttet bibliotekets lokaler til bl.a. debatmøder.

Sagsfremstilling
Hizb-ut-Tahrir’s lejemål er kommet i stand som følge af en henvendelse den 22. april 2010 fra Nassim Haiba, der ”på vegne af Partiet Hizb-ut-Tahrir” forespurgte om mulighed og pris for at leje/booke Dronningesalen en lørdag i juni måned 2010. Samme dag svarede Bookingsektionen, at det ikke kunne lade sig gøre, da salen var optaget på alle de fore-slåede datoer.

Hizb-ut-Tahrir beder derefter om at leje ”den første lørdag, du har ledigt efter sommerferien”, hvilket Bookingkontoret afslår den 26. april 2010: ”Vi har faktisk ikke en eneste ledig lørdag i Dronningesalen til efteråret. Vi har ofte koncerter om lørdagen, og de lørdage, som ikke er optaget af koncerter, er pt. allerede optaget af andre kunder eller interne arrange-menter.”
I flere omgange vejledte Bookingkontoret Hizb-ut-Tahrir om, hvordan man gennem Danske Konferencecentre på adressen www.dkbs.dk, kunne finde andre ledige lokaler i Københavnsområdet.
Hizb-ut-Tahrir foretrak imidlertid at flytte arrangementet til begyndelsen af 2011, hvor Dronningesalen var ledig den 21. januar 2011. Der er efterfølgende afholdt møde om kontraktbetingelserne. Den 16. december 2010 fremsendte bookingkontoret endelig kontrakt. Lejen blev forudbetalt som aftalt.
Bookingforespørgslen er indkommet som alle andre. Da biblioteket er bekendt med, at Hizb-ut-Tahrir har en kontroversiel status, blev der foretaget en kontrol af foreningens lovlighed, hvor det blev godtgjort, at foreningen er lovlig i Danmark, og at ingen lovgiv¬ning forhindrer dens aktiviteter. Der er også foretaget en sikkerhedsmæssig vurdering af risikoen ved denne udlejning. På udlejningstidspunktet forelå der ikke oplysninger, der indikerede, at der ville være en sådan særlig sikkerhedsmæssig risiko forbundet med udlejningen, at dette burde føre til et afslag.
Biblioteket har ved behandlingen af lejeanmodning lagt til grund, at der er tale om en lovlig forening, og at der ikke var særlige sikkerhedsmæssige risici forbundet med udlejningen. Biblioteket har herefter håndteret lejeanmodningen på samme måde som henvendelser fra andre lovlige foreninger. Biblioteket har endvidere sikret sig, at foreningen vil overholde de ordensregler m.v., som gælder for brugen af salen. Ved udlejning af lokaler stiller biblioteket ikke krav om at få forelagt lejers program til godkendelse, og dette er heller ikke sket i dette tilfælde. Hvad der ytres ved lejeres arrangementer, står alene for lejers regning.
Biblioteket har ikke set, at der var sagligt grundlag for at afslå foreningens ønske om at leje lokalet på et tidspunkt, hvor det er ledigt, når lejer er en lovlig forening, og hvor udlej-ningen på udlejningstidspunktet ikke ses at være forbundet med særlige risici.


Sagen i offentligheden
D. 28. december om eftermiddagen orienteres jeg for første gang om sagen af min kommu-ni¬kationskonsulent, der i mit fravær p.g.a. møde ude i byen får en henvendelse fra DR, der ønsker og får en udtalelse om sagen. Indslaget bringes i TV Avisen kl. 21.00. Jeg ser ikke udsendelsen og først mailen om aftenen. Kommunikationskonsulenten giver udtryk for, at det er en helt normal lejeaftale, og at udlejningsforretningen er ”helt neutral” og sker efter gældende regler. Det oplyses endvidere, at arrangementet ”handler om Afghanistan kri-gen”. Indbydelsen har ikke været forelagt hverken kommunikationskonsulenten eller mig.

D. 29. fra morgenstunden ringer pressen, og om eftermiddagen udsender jeg følgende meddelelse til ledelsen og relevante medarbejdere ved Det kongelige Bibliotek:
”Jeg har naturligvis været bestormet af Ritzau og DR her til morgen. Jeg har afdramatiseret situationen med at oplyse, at vi har mange foreninger, organisationer og offentlige institutioner, der booker vor overkapacitet til bl.a. debatmøder, at foreningen HT stadig efter dansk lovgivning er lovlig, at vi har forenings- og ytringsfrihed i Danmark, at vi ikke udøver forhåndscensur om indhold eller annoncering ved lejemål, at vi naturligvis ikke tager ansvar for deres holdninger eller udsagn og at sådanne ikke dækker Det Kgl. Biblioteks; der er tale om et rent forretningsmæssigt lejemål som alle andre, vi måtte sympatiserer mere eller mindre med, og derfor at vi derfor hverken kan eller vil gøres (med)ansvarlige for lejeres udsagn eller holdninger.
Dernæst: Hvis foreningen eller deltagere i debatmødet går over grænsen, er det en (efter-følgende) straffesag, og vi er ikke politi eller anklagemyndighed i sådanne anliggender. Jeg mener ikke, vi kan aflyse debatmødet på det foreliggende grundlag, men kun hvis PET vil meddele os offentligt, at man vurdere, at der foreligger en situation, hvor der er sikkerheds¬risici inden for terrorlovgivningen el. lign., der nødvendiggør en aflysning. Jeg går ud fra, at hvis PET mener, der er fare for overtrædelse af straffelovgivningen, jf. anmeldelse af demonstrationer, så møder man endvidere selv op. En aflysning fra vor side skal kunne begrundes i kontrakten og holde under en evt. efterfølgende erstatningssag, anlagt af HT.
Og husk: der er forskel på et lovlig anmeldt/booket møde og så sagsforholdet (opfordring til evt. straffelovsovertrædelser før, under eller efter et sådant møde) i forhold til straffeloven ...”
I anledning af nogle interne spørgsmål gør jeg mig i en mail senere samme dag følgende overvejelser:

”ad 1: Vi har haft adskillige tidligere lejere, som – og hvis formål – jeg heller ikke har brudt mig om, men som offentlig national kulturinstitution – og her er vi i samme båd som Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst – der giver offentligheden adgang til sine faciliteter, er det svært, ikke mindst for bookingen, at udøve forhåndscensur baseret på en indholdsanalyse af indhold og formål i ”kategorien debatarrangement” – bortset fra at det nok ikke er blevet specificeret så direkte som i den nu udsendte indbydelse - thi også det kan der komme ubehagelige sager af...

ad 2: Hvor vil vi på forhånd kunne trække grænsen? I hvert fald ved klart ulovlige arrangementer som børnepornoudstillinger, arrangementer, der indeholder et element af fysisk vold etc.
 

PS. Jeg skal gøre opmærksom på – hvilket jeg har måttet gøre opmærksom på i dag – at sponsorater og partnerskaber skal være i overensstemmelse med vore værdier, der er langt snævrere end dem, der kan lægges til grund for en fuldt betalt lejeaftale. Vi ville f.eks. aldrig tage imod et sponsorat fra HT, men vi vil f.eks. formentlig godt erhverve lederens privatarkiv i tidens fylde ud fra en vurdering af, at han har spillet en – på ondt snarere end godt – vigtig rolle i nutiden, thi ved sådanne vurderinger er vi også neutrale!!!”

 

Principielle betragtninger
Ved en vurdering af, hvorvidt man skulle sige nej til en lovlig forening som Hizb-ut-Tahrir, skal det præciseres, at Det Kongelige Bibliotek har to sæt værdier, alt efter, om de an-lægges på de aktiviteter, vi selv står for, foranstalter og er direkte ansvarlige for, eller om de gælder brugen af Det Kongelige Bibliotek, i hvilke tilfælde det er den enkelte brugers – hvad enten det er en person eller en forening, organisation, institution el. lign. – eget ansvar, dog naturligvis inden for grundloven og den øvrige lovgivnings rammer. Blandt de grundlovssikrede rettigheder – også i situationer, hvor man bruger Det Kongelige Bibliotek – er ytrings- og forsamlingsfrihed, herunder uden forhåndscensur. Ytringsfrihedens grænser har de seneste år, bl.a. forårsaget af ytringer fra Hizb-ut-Tahrir og andre mere eller mindre yderligtgående bevægelser, været under debat, men den er ikke indskrænket endnu, bortset fra de grænser, der er nedlagt i straffeloven. Det er helt klart en problematisk tendens i det danske samfund, at man i en række sammenhænge nærmest anser ytringsfriheden for absolut, samtidig med, at man vil gribe til forbud i samme øjeblik, man udfordres af ubekvemme synspunkter fra f.eks. en ideologiske modstander.

Det Kongelige Bibliotek kan – og skal - ikke tage stilling til synspunkter i denne situation eller lægge dem til grundlag for afgørelser i en række tilfælde, der rækker dybt ind i varetagelsen af vore opgaver.

Som Danmarks Nationalbibliotek indsamler og bevarer Det Kongelige Bibliotek fysisk og digitalt information, litteratur, arkivalier, håndskrifter, billeder m.v. om og fra alle dele af det danske samfund i fortid og nutid, herunder foreninger, organisationer og personer, ud fra synsvinkler og kriterier, der i nogle sammenhænge er fuldstændige, i andre bygger på repræsentativitet eller samfundsmæssig, religiøs, kulturel, videnskabelig eller politisk betydning. Det samme gælder efterfølgende adgangen til og formidlingen af information og samlinger. Der kan være ophavsmæssige eller klausuleringsmæssige begrænsninger in-den for gældende lovgivning eller aftaler, i sjældne tilfælde efter en domstolsafgørelse. Men i dette sæt af kriterier indgår ikke en stillingtagen til informationens, oplysningernes eller samlingernes moralske, etiske, religiøse eller politisk indhold, lovmedholdelighed eller for den sags skyld faktuelle rigtighed. Det er op til benytterne at tage stilling hertil ud fra deres egen synsvinkel eller problemstilling og på eget ansvar. F. eks. har vi – som tilfældet er med Rigsarkivet – adskillige person- og foreningsarkiver efter nazister og andre antisemitter, ligesom vi afhentede samlingen af nazilitteratur på Rydhave efter den tyske kapitulation. Det Kongelige Bibliotek kan naturligvis ikke gøres ansvarlig for samlingernes indhold og holdninger, forstået som udsagn, herunder udsagn, der overtræder eller har overtrådt fortidig eller gældende lovgivning, f.eks. på strafferetsområdet.

Da vi som nationalbibliotek fik fysisk mulighed for en bredere formidling af vore opgaver og samlinger gennem formidlingsformer som udstillinger, debatter, konferencer og møder, har vi som udgangspunkt anlagt de samme kriterier og overført dem på udlejningen af overskudskapaciteten af mødelokaler etc. Det er dog på samme måde heller ikke det samme, som at vi har eller kan pålægges ansvar for benytternes udsagn, holdninger eller adfærd. Jeg går ud fra, at såvel benytteren som offentligheden forstår og respekterer dette.
Dette er bl.a. baggrunden for, at vi nægter eksterne brugere som f.eks. lejere – hvilket vi faktisk har gjort i tilfældet med Hizb-ut-Tahrir - at benytte vort logo, idet det kan give signalforvirring og tolkes, som om vi billiger formålet.

Grænsen, d.v.s konkret i form af en afvisning af leje eller anden benyttelse, trækkes der, hvor en organisation, forening eller virksomhed i sig selv er dømt ulovlig, eller at det på forhånd uden videre kan afgøres, at deres brugsformål vil være ulovligt, udgøre en trussel imod samfundsordenen f.eks. i forhold til den senest indførte terrorlovgivning, en sikrings-trussel imod vore samlinger og statens ejendom eller forstyrrelse af primære brugere. Vi indhenter i tvivlstilfælde rådgivning hos kammeradvokaten eller Politiets Efterretningstjeneste.

En overtrædelse af lovgivningen under fysisk brug af faciliteter og lokaler vil enten medføre tilkaldelse af politiet eller – efter omstændighederne – efterfølgende politianmeldelse. Overtrædelse af ytringsfrihedens juridiske grænser under dens udøvelse beror imidlertid på en så vanskelig juridisk vurdering, som i sidste instans kræver prøvelse for domstolene, at det efter undertegnedes opfattelse ikke har været Det Kongelige Biblioteks opgave eller ansvar at udøve forhåndscensur eller efterfølgende påtale – uanset hvor usmagelig, moralsk eller politisk angribelig, den måtte være - hvorimod udøvelse af vold, hærværk, tyveri o. lign. klart falder ind under Det Kongelige Biblioteks reaktionsansvar i form af egen indgriben og f.eks. politianmeldelse.

Forhåndscensur er endvidere ikke forenelig med Grundlovens § 77 (”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar over for domsto-lene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”) eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Det Kongelige Bibliotek er nationalbibliotek for hele Danmark og ikke kun for personer med bestemte holdninger. Kommer der opfordringer af klart ulovlig karakter fra foreningen under mødet, kan det i princippet afbrydes.
Som hele Danmarks nationalbibliotek, der forvalter kulturarven uanset indhold, religiøs, politisk eller etisk observans, må Det Kongelige Bibliotek institutionelt fungere og operere neutralt i forhold til samfundstendenser og politiske holdninger i tiden, uanset hvilke holdninger, jeg eller mine medarbejdere personligt som private samfundsborgere etisk, religiøst eller politisk måtte have, så længe de holder sig inden for lovgivningens grænser. Vor opgave som institution er at dokumentere og formidle, ikke etisk eller politisk at bedømme, censurere eller fordømme.

At sætte juridiske grænser for acceptabel adfærd og udtalelser i det danske samfund er en klar politisk opgave, og jeg er naturligvis indstillet på at følge instrukser på området fra den til enhver tid siddende stats-, justits- eller kulturminister.

Erland Kolding Nielsen