Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Voldsom stigning i uligheden i Danmark

Source:information.dk
Author:Hans Redder
Date:25/08-2011

Danmark indtager en europæisk førsteplads, når det gælder voksende ulighed, viser nye tal. Skattelettelser og loft over de laveste sociale ydelser er hovedårsagen, påpeger ekspert, der kalder udviklingen bekymrende

Forskellen mellem rig og fattig i Danmark er vokset voldsomt de seneste år. Faktisk er Danmark det europæiske land, hvor uligheden er steget mest fra 2007-2009, viser en ny opgørelse fra Eurostat. Samtidig afslører nye tal fra Danmarks Statistik, at mens personer med de laveste indkomster har stort set samme rådighedsbeløb som for ti år siden, har de rigeste danskere hvert år kunnet forbruge godt to procent mere.

Den voldsomme stigning i uligheden overrasker Bent Greve, professor i forvaltning ved RUC.

»Vi har ikke været vant til at se uligheden vokse så meget før, og nu er vi ikke længere det europæiske land, der har den laveste ulighed,« fastslår han og mener, at tallene bør vække bekymring:

»Lande med stor lighed har ofte større økonomisk vækst, mere fremgang og ikke mindst stor sammenhængskraft. Derfor er den her voldsomme stigning bekymrende. Det kan på sigt true selve sammenhængskraften i den danske model, som jo altid har været karakteriseret ved en høj grad af lighed.«

Vivi Kier, socialordfører (K), understreger, at hun ikke selv har nået at granske de nye tal fra Eurostat, men hun erkender, at uligheden er et problem, der skal tages alvorligt:

»Socialpolitikkens vigtigste opgave er at understøtte og hjælpe de mennesker, der er i en sårbar position. Ikke ved at give dem kontanthjælp år efter år men ved at give dem en individuel vejledning og hjælp, så vi kan få dem i arbejde,« siger hun og peger på, at regeringen arbejder med at lave konkrete fattigdomsindikatorer, der skal gøre det lettere at opdage og udpege de socialt dårligst stillede.

Vivi Kier mener dog ikke, at de nye tal i sig selv giver anledning til at ændre tilgangen til socialpolitikken.

»Det er vigtigt at huske på, at Danmark stadig er et meget lige land. Et af de mest lige i Europa. Jeg synes stadigvæk vi har et stærkt og sikkert socialt sikkerhedsnet.«

Ulighed inden krisen
De nye tal fra Eurostat omhandler årene 2007-2009, og er således opgjort umiddelbart inden og under den verdensomspændende finanskrise. Og det er bemærkelsesværdigt, at uligheden allerede inden krisen steg så voldsomt, påpeger Bent Greve.

»Folk i arbejde nød inden krisen godt af store lønstigninger, mens det overhovedet ikke har smittet af på overførselsindkomsterne,« siger han.

Også skattelettelser er ifølge Bent Greve en af hovedårsagerne til den voksende afstand mellem rig og fattig i Danmark de seneste år, fordi de er primært kommet de velstillede i samfundet til gode.

Ikke flere skatter
Netop overførselsindkomster og skat er to af de mest oplagte løsninger, hvis den stigende ulighed i Danmark skal bremses, siger Bent Greve.

»Det er de helt klassiske løsninger, der kan tages i brug for at vende udviklingen. Man kan beskatte folk med høj indkomst mere end i dag eller forhøje de laveste sociale ydelser, der i høj grad er med til at skabe uligheden. Men det er selvfølgelig et politisk valg, om man ønsker det.«

Vivi Kier afviser ikke overraskende, at den øgede ulighed hverken bør give anledning til at hæve skatterne eller overførselsindkomsterne.

»Over halvdelen af den danske befolkning er på overførselsindkomster, og der er jo nogle, som skal tjene pengene. Det har aldrig været tanken, at folk skal være plantet på kontanthjælp i mange år, så fremfor blot at sætte ydelserne op, skal vores kræfter sættes ind på at gøre en konkret indsats for at hver enkelt der sidder fast, kan komme i gang,« siger hun og advarer mod, at ulighedsdebatten endnu engang reduceres til et krav om højere skat og sociale ydelser:

»Målet må være at bekæmpe fattigdom, ikke at bekæmpe rigdom. Og folk, der sidder fast, skal hjælpes i gang og ikke fastholdes. Det løser vi ikke ved igen at føre skattedebatten.«

Bent Greve erkender, at også aktivering er en effektiv metode, hvis uligheden skal mindskes. Men modsat Vivi Kier mener han ikke, at man kan undgå at se på skatten, hvis problemet for alvor skal tackles. Her peger han eksempelvis på boligskatten.

»Det er oplagt, at en højere boligskat kunne bidrage til en højere grad af lighed, fordi der er en klar sammenhæng mellem folks indkomst og bolig.«

Som det fremgår andetsteds i dagens avis efterlyser rigmænd i flere lande, herunder Frankrig og USA, nu at blandt andet bolig- og indkomstskatten for de højestlønnede hæves. Herhjemme har både regeringen og S-SF derimod har foreslået at sænke boligskatten i en periode, og går dermed i den modsatte retning. S-SF har dog også foreslået en stigning af skatten for de rigeste danskere den såkaldte millionærskat.