Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Ministerbørn får 15.000 i pension om året

Source:ritzau.dk
Date:14/09-2011

Pensionsregler forgylder ministerbørn, der hvert år får udbetalt pension af det offentlige.

Mens Margrethe Vestager kæmper for, at raske danskere venter med pensionen, så hæver hendes egne tre børn hver en årlig pension på 15.593 fra det offentlige, og det har de gjort det meste af deres liv. Udelukkende fordi hun selv har været minister.

- Det er fuldstændigt grotesk, og jeg kan ikke forstå, at hun ikke selv har gjort opmærksom på det. Når man tænker på, hvor nidkært hun er med at jagte folk på efterløn og dagpenge, så er det bemærkelsesværdigt, siger Per Clausen fra Enhedslisten til avisen.

Reglerne for ministerpension blev lavet om i 2000, så ministrene først får pension, når de bliver 60 år og ikke som før, når de stoppe som minister. Det samme gælder deres børn, så nu er der kun pension til de børn, en minister får sent i livet.

Til gengæld nyder Margrethe Vestagers børn på lige fod med andre børn af ministre fra Nyrup-regeringen godt af de gamle regler, og det har hun tilsyneladende ikke noget problem med.

- Det er jo sådan, det er. Man bliver minister med den aflønning, der er aftalt med vederlag, eftervederlag, pension og børnepension, siger hun.

Per Clausen vil nu stille forslag om at droppe pensioner til ministerbørn.