Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Flere danske medier undgår med vilje billeder fra Gaza

Author:Søren Lerche , Højskolelærer Ved Grundtvigs Højskole
Date:16/01-2009

Originaltitel: Selvcensur når Politiken ikke viser krigens billeder.

Selvom nedenstående artikel handler om Politiken, så gør situationen sig gældende for flere danske medier. (red. realiteten).

De sidste uger har jeg modtaget mange billeder af døde palæstinensiske børn, der er blevet dræbt under de seneste israelske angreb. Man kan se dem på Facebookgruppen 'Gaza under fire' og dagligt, når Al-Jazeera rapporterer fra Gaza. Det har undret mig, at man ikke har set disse billeder i Politiken. I søndags fik jeg svaret.

Søren Schnoor, politiken.dk's billedredaktør, skrev i 'Set i ugen', at Politiken ikke bringer billeder af døde palæstinensiske børn, fordi man ikke ønsker at blive en del af konflikten. På den mest kryptiske måde diskuterede han dette emne. Søren Schnoor skriver ikke ligeud, hvorfor Politiken handler, som den gør, men fremlægger nogle spørgsmål uden at svare direkte på dem. »Bliver vi for meget en del af konflikten?«. »Tager vi stilling eller måske parti, når de stærke billeder eksponeres?«.

Når Politiken i stedet bringer, som han skriver, »mere registrerende og dokumenterende billeder«, tilslutter man sig en holdning om, at objektivitet og etik bedst overholdes ved ikke at bringe krigens rædsler. Jeg mener, at det er nødvendigt, at man på Politiken og i de andre mediehuse debatterer nedenstående dilemma nøje.

Som Søren Schnoor skriver, forsøger israelerne at holde journalister og fotografer ude af Gaza. Men det kan ikke lade sig gøre, da palæstinenserne har nogle meget dygtige journalister. Søren Schnoor skriver ikke, hvorfor Israel forsøger at holde pressen ude og med succes har afskåret hele den vestlige presse fra at komme ind i Gaza.

Det er en politik, som USA siden Vietnamkrigen har været meget bevidst om. Mange mener, at USA tabte Vietnamkrigen på grund af medierne. Et af verdens måske berømteste krigsbilleder er taget under Vietnamkrigen af AP-fotografen Nick Ut - fotografiet af den niårige nøgne pige Phan Thi Kim Phuc, der flygter fra et napalmangreb.

Er det imod Politikens etiske retningslinjer at bringe en nøgen pige, som grædende løber fra ilden fra napalmbomber? Nick Uts billede gik verden over. Jeg mener, at det var med til at oplyse verden om de grusomheder, der fandt sted i Vietnam, fik millioner af mennesker på gaden og i sidste ende var med til at stoppe Vietnamkrigen.

Når Politiken lægger hus til World Press Photo, er væggene prydet med åbne sår, død og ødelæggelse. I Politikens bog 'Øjenvidner 2007' er der et foto taget af Jan Grarup i marts 2007. Billedet er et close-up af en ca. seksårig dreng, der ligger døende. Billedet har titlen 'På pinebænken'. Underteksten lyder »Flygtningedrengen Khamis mistede fem fingre og to tæer, da en granat sprang i hans klasseværelse. 12 dage efter angrebet bløder han stadig fra et sår på halsen, men lægen på hospitalet i Goz Beida i Tchad tør ikke operere uden at have blod af Khamis' type i reserve«.

Når Søren Schnoor skriver i objektivitetens og etikkens navn, at man på Politiken vælger kun at bringe »mere registrerende og dokumenterende billeder«, så er det den værste fornægtelse og udenomssnak. Hvorfor kan man ikke kan bringe close-ups af dræbte palæstinensiske børn, når man kan bringe close-ups af døende afrikanske børn? Jeg mener, at den israelske og amerikanske pressepolitik/censur har sejret. En selvcensur hersker på verdens redaktioner. Denne selvcensur holder de frygtelige billeder skjult for offentligheden.

Billederne eksisterer, de kommer igennem den israelske pressecensur, og Schnoor modtager dagligt billeder af døde palæstinensiske børn, der er ofre for Israels bomber. Vi har krav på at se disse billeder, så vi kan undre os over, at Per Stig Møller og Anders Fogh Rasmussen ikke udtaler sig om disse overgreb, og at Bush åbent erklærer sin ensidige støtte til Israel.