Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Afghanistan (tor)tur-retur

Source:hizb-ut-tahrir.dk
Author:Ejaz Ahmed, Vicemedierepræsentant for Hizb ut-Tahrir – Skandinavien
Date:16/10-2011

For få dage siden offentliggjorde FN rapporten ’Treatment of Conflict Related Detainees in Afghan Custody’, der handler om den omfattende tortur, som i årevis har været normal praksis i Afghanistan. Tortur, som omfatter tæsk med kæp, rødglødende jernstænger og kabler, elektrochok, berøvelse af søvn, vand og mad, nedsættende sprog, seksuel ydmygelse og voldtægt. Oven på offentliggørelsen af rapporten er det kommet frem i medierne, at danske politikere i årevis, faktisk siden 2002, har kendt til denne torturpraksis. Til trods for denne viden vil politikerne, ifølge forsvarsminister Nick Hækkerup, fortsat udlevere fanger til afghanske torturmyndigheder, så længe der ikke foreligger konkrete anklager.

Således er vi på ny tilskuere til demokratiernes grusomme praksis. Afghanistan blev oprindeligt besat bl.a. under påskud af demokratisering. Siden hen er modstandere af besættelsen blevet udleveret til myndigheder indsat af besættelsesmagterne selv, trods disse myndigheders kriminelle baggrund. Når disse myndigheders ugerninger afsløres, sidder politikerne med hænderne i skødet og skjuler sig bag manglen på konkrete anklager, som om der heller ingen tortur foregår. Har de måske aldrig hørt udtrykket: Den, der tier, samtykker?

I ægte demokratisk ånd lukker danske politikere stilfærdigt øjnene, og først dernæst deltager de i løjerne. Så kan de nemlig altid med undvigende tale hævde, at de ikke har set noget.

Sagen handler ikke alene om de danske politikeres rolle i en torturvirksomhed. Det handler også om principper. Demokratier siger nemlig ét, men gør noget andet. Sådan er demokratiers moral! Konsekvensen er dog ikke begrænset til et troværdighedsproblem. Denne amoralske adfærd fremavler nemlig vrede, frustrationer og afsky rettet mod den vestlige verden. Derfor bærer karrierepolitikere i den vestlige verden et stort ansvar for den onde stemning, der findes mellem Islam og Vesten. Sikkerheden i vestlige samfund er ikke truet af såkaldt ’terror’, men snarere af demokratiers skrantende moral, eller måske skulle det kaldes indpodet dobbeltmoral.

De danske politikeres viden om torturudøvelse samt fortsatte fangeudlevering er blot få eksempler fra et langt synderegister over ugerninger, der tydeligt viser, at de demokratiske besættelsesmagter er en del af problemet. Efter mere end ti års fiasko og forbrydelser, så skal besættelsen ophøre – ikke mindst fordi tortur aldrig kan være et ideal.

Krigen i Afghanistan blev for mere end et årti siden indledt med påskuddet om demokratisering. Afghanerne skulle efter sigende komme til at leve et liv i frihed og udvikling. Med krudt og kugler tog krigen fart, og drømmen om et nyt Afghanistan skulle endelig virkeliggøres. Men det har været alt andet end en drøm! Resultatet har været krigsherrer, som bogstavelig talt sidder på magten, omfattende valgsvindel ved sidste præsidentvalg, som FN desuagtet blåstemplede, og myndigheder dybt involveret i organiseret kriminalitet og narkohandel. Således er drømmen blevet til mareridt!