Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Førtidspension - handler ikke om sygdom!

Source:svendborgsnetavis.dk
Author:Frede Jakobsen
Date:30/03-2012

Flere og flere syge borgere sidder i klemmer rundt omkring i landets kommuner, hvor de mildest talt bliver behandlet som slagtekvæg. Motivationen er kommunernes pengepung, der ellers ikke bliver lukket, når der er tale om goder til de højeste ansatte i kommunen. (Artiklen er fra 2010, men stadig aktuel idag.)

SYG OG I KLEMME: Benhårdt er der i Svendborg Kommune strammet på betingelserne for, at syge borgere kan få førtidspension. Antallet af førtidspensioner er i år blevet halveret – i forhold til de to foregående år. Og byrådet har – uden debat – vedtaget, at endnu færre syge borgere skal have førtidspension næste år.

258 borgere i Svendborg fik i 2008 tilkendt førtidspension. 246 borgere fik sidste år tilkendt førtidspension. I år har – til og med august – kun 82 borgere fået tilkendt førtidspension. Det vil sige halvt så mange som i hvert af de foregående år, hvor i gennemsnit 20 borgere om måneden blev vurderet så psykisk eller fysisk syge og uarbejdsdygtige, at de fik tilkendt førtidspension. I år har i gennemsnit kun 10 borgere om måneden fået ret til førtidspension.

For kommunen er der penge at spare ved at give færre borgere førtidspension – det, som på kommunalt sprog kaldes permanent offentlig forsørgelse. Til forskel fra midlertidig offentlig forsørgelse. For den syge og økonomisk pressede borger kan det være en yderligere social katastrofe at skulle gå fra f.eks. sygedagpenge og over på kontanthjælp – i stedet for at få en førtidspension.

På byrådsmødet i Svendborg tirsdag i sidste uge fremlagde formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Grete Schødts (S) Beskæftigelsesplan 2011. Den blev vedtaget – stort set uden kommentarer i byrådssalen. Kun ét byrådsmedlem sagde fra. Jesper Kiel fra Enhedslisten fik ført sin modstand mod planen til protokols: ”Liste Ø kan ikke støtte planen, idet den er udtryk for regeringens jagt på ledige og sygedagpengemodtagere”.

Resten af byrådet godkendte planen, som bl.a. opstiller ”produktionsmål” for 2011 på et område, hvor ingen aner, hvor mange syge borgere, der næste år vil gå på kommunen i håb om at få tilkendt en førtidspension – endsige, hvad det er for problemer, de møder op med. Ikke desto mindre står der sort på hvidt i Beskæftigelsesplan 2011: ”Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 6.000 i december 2011”. Det forventes, at antallet af borgere i december i år på de permanente forsørgelsesordninger vil være på 6.124 borgere. Af dem 3.434 på førtidspension.

Kommunens forsøg på at få antallet af førtidspensioner ned er økonomisk motiveret, mere end den er menneskeligt motiveret. Sidste efterår var der kommunal valgkamp. Et borgerligt flertal med Venstre i førersædet havde haft magten i Svendborg i fire år. Oppositionen med Socialdemokraterne i førersædet sloges for at genvinde den magt, de eller havde haft i mere end 50 år. En af de socialdemokratiske byrådskandidater, Grete Schødts, udtalte i Amtsavisen 15. oktober: ”Jeg kan ikke klare, når mennesker kommer i klemme. Mennesket før systemet, er min klare holdning. Jeg hjælper gerne. Min telefon gløder, og min mailboks er fyldt op. Det er syge, som har søgt førtidspension, og som føler sig klemt. Jobcentret og sagsbehandlerne gør, hvad de kan, men der kan ske uheldige ting, og så hjælper jeg gerne mennesker gennem systemet”.

I mellemtiden har Socialdemokraterne fået borgmesterkontoret på rådhuset tilbage. Og socialdemokraterne sidder centralt placeret i magtens centrum. Også Grete Schødts, som fra 1. januar i år er formand for Arbejdsmarkedsudvalget. Da hun havde været det i godt fem måneder mente hun – ifølge Stiftstidende 18. maj – noget andet, end hun gjorde under valgkampen i oktober sidste år. ”Vi har nok været for flinke”, sagde hun om antallet af borgere i Svendborg, der har fået tilkendt førtidspension. Og det citat er ikke løsrevet fra sammenhængen. Den kommer her. Sådan sagde hun:

”Lovgivningen er blevet strammet og strammet. Vi har nok været for gode til at give mange unge en førtidspension. I dag er det jo nærmest umuligt at få sådan en, for du må ikke have så meget som en rest af erhvervsevne, og det har vi nok ikke set så kritisk på førhen. Men vi skulle måske have stillet nogle flere alternativer op og gjort en større indsats for, at de mennesker kunne have bibeholdt en tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har nok været for flinke”.

Grete Schødts udtalelser faldt på baggrund af en opgørelse om udgifterne til førtidspension i Svendborg i forhold til landsgennemsnittet. Den blev præsenteret med brask og bram: Udgifterne i Svendborg er 40 procent højere end landsgennemsnittet. Hvilket for så vidt er korrekt. I et papir (dateret 9. marts i år) fra Socialforvaltningen til Arbejdsmarkedsudvalget fremgår det, at det handler om udgifterne til førtidspension målt som udgift pr. indbygger. Ifølge dette papir lå udgiften i Svendborg målt på denne måde i 2001 17 procent over landsgennemsnittet. Den steg frem til 2006 – hvor den var nået op på 40 procent over landsgennemsnittet. Dér har den så ligget siden.

Knap så dramatisk lyder det, hvis man præsenterer tallene således: Fra 2005 til 2009 steg udgifterne til førtidspension i Svendborg med 47 procent – i samme periode steg udgifterne på landsplan med 38,7 procent. I reelle tal var stigningen i Svendborg fra 298 millioner kroner i 2005 til 439 millioner kroner i 2009.

I papiret til Arbejdsmarkedsudvalget gøres der i øvrigt opmærksom på, at kommunen næppe vil kunne nå ned på landsgennemsnittet – med den ”befolknings- og erhvervssammensætning”, som Svendborg Kommune har. Men, understreges det i papiret, det er ”svært at se, hvilke forhold, der skulle betinge, at kommunens udgifter ligger så markant over landsgennemsnittet som tilfældet er. En del af forklaringen må derfor være et relativt højere tildelingsniveau end sammenlignelige kommuner”, gætter papiret. Altså, at man – med Grete Schødts ord – har været ”for flinke”. Papiret kunne lige så godt have gættet på, at de sammenlignelige kommuner har været for restriktive.

Men Arbejdsmarkedsudvalget vælger at tage papirets gætteri for gode varer – der er penge i det. Og derfor sagde man også god for at stramme op – ikke længere være så “flinke”.

I debatten om, hvor meget udgifterne til førtidspension belaster Svendborg Kommune, blandes tallene i øvrigt ofte sammen – henholdsvis tal for Jobcenter Svendborg og tal for Svendborg Kommune. Jobcenteret tager sig nemlig også af sager fra Langeland og Ærø. Og ifølge Resultatrevision for 2009, som også har været behandlet i Arbejdsmarkedsudvalget, så er det i virkeligheden ikke Svendborg, der adskiller sig så voldsomt meget fra de sammenlignelige jobcentre. Svendborg ligger faktisk lavere end dem. Sådan hedder det i resultatrevisionen:

”Arbejdsmarkedsstyrelsens beregninger viser, at der i Jobcenter Svendborg er et besparelsespotentiale på 20,6 millioner kroner på førtidspension. Denne gevinst kunne realiseres, hvis andelen af førtidspensionister i forhold til befolkningen blev nedbragt til 8,81 procent, som er gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Andelen af førtidspensionister er i Svendborg Kommune 8,78 procent, i Ærø Kommune 9,32 procent og i Langeland Kommune 11,94 procent”.