Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Hvorfor nægter vi så kategorisk kritisk refleksion efter terrorangrebene?

Source:http://politiken.dk
Author:Brian Esbensen
Date:14/02-2015

Dobbelt standard, voksende ulighed og alt for mange 'militære løsninger' de seneste årtier, har været med til at undergrave vores egen sikkerhed.

Brian Esbensen, cand.scient.soc.med speciale i udviklingspolitik og internationale politiske forhold.

»Vi skal ikke forsøge at finde en forklaring på terroren«, var statsminister Helle Thorning-Schmidt og DF-formand Kristian Thulesen Dahl enige om i sidste uge, hvortil førstnævnte endda tilføjede: »…nogle mennesker lever bare af at hade os andre«.

Man troede lidt naivt, at man var færdig med at høre den slags bodega-retorik fra en statsleder, med George Bushs exit fra det Hvide Hus i USA i 2009 efter otte lange år, men nej.

At man helt eksplicit og med åbne øjne nægter at lytte til hvad folk, der har forstand på emnet siger, er åbenbart noget man som statsminister vurderer går rent ind hos de danske vælgere i 2015.

Det er skræmmende, at vores modvilje overfor en smule kritisk selvrefleksion er så udtalt. Politikerne taler om flere penge til PET og øgede beføjelser til at overvåge, registrere og kontrollere.

Den talende klasse tror, at alt handler om ytringsfrihed og vil bare gerne trykke Muhammed-tegninger igen, igen og igen. Fælles for dem er, at de ret kategorisk nægter overhovedet at forsøge at forstå, hvad terroristerne faktisk er drevet af.

Hvordan kommer man i tanke om noget så vanvittigt som at slå nogle franske tegnere og skribenter ihjel? Og – ikke mindst – hvordan kan vi, uden at lade os intimidere af volden og gå på kompromis med de værdier, vi påstår at værne om, skabe en fremtid, hvor alle kan leve i fred og tryghed?

Svarene får vi ikke ved at holde os for ørerne.

Forleden skrev korrespondenten Robert Fisk – en legende, der i snart fire årtier har boet i Mellemøsten, hvorfra han har dækket udviklingen i regionen for adskillige af verdens mest toneangivende medier – i sin faste klumme i den britiske avis The Independent om tragedien i Paris, hvor han bl.a. tillod sig at trække nogle linjer til Frankrigs ikke så fjerne fortid som blodig kolonimagt i bl.a. Algeriet.

Det faldt ikke i god jord hos flere danske repræsentanter fra den talende klasse, der fra deres magelige kontorstol i København hånede Fisk på de sociale medier.

Så snart pilen også peger på os selv, går vi fuldstændig i baglås. Men vi bliver simpelthen nødt til at forstå, at flere vestlige angrebskrige, løbende og ulovlige droneangreb i flere lande i regionen, Guantanamo, CIA-tortur, vestlig støtte til nogle af de værste mellemøstlige despoter osv. bare ikke er det bedste udgangspunkt, hvis man gerne vil være gode venner med folk.

Jeg har selv boet, studeret og arbejdet en årrække i flere lande i Mellemøsten og man kunne tro, at det var i den forbindelse, at ovenstående dynamik gik op for mig. Men det var faktisk først da jeg i 2010/2011 arbejdede i Serbien, at jeg for alvor forstod, hvordan vestlig dobbeltmoral og krige, som vi for længst har glemt alt om, skaber grobund for et had og en modvilje mod 'os' i et omfang, vi ikke forstår.

Serberne er kristne og islam er derfor slet ikke en mulig variabel at indsætte i ligningen. Alligevel indtager Serbien førstepladsen (sammen med Pakistan) på listen over de lande i verden, hvor anti-amerikanisme er mest udbredt.

Årsagen er naturligvis NATO's krig mod Serbien i 1999, hvis legitimitet slet ikke skal diskuteres i denne sammenhæng - pointen er en helt anden.

Nu er der sikkert nogen, der tænker: Jamen serbernes anti-amerikanisme får dem ikke til at begå terrorhandlinger.

Dertil er der først og fremmest to ting at sige:

1) Nej, ligesom 99,99 procent af muslimer heller ikke gør det.

2) Serbien er til gengæld et af de lande, der bidrager med flest frivillige krigere til den igangværende krig i Østukraine, hvor de naturligvis melder sig under pro-russiske og anti-vestlige faner.

Det er virkelig sørgeligt, at vi ikke formår at bruge denne tragiske anledning til for alvor at reflektere over og forstå, hvad vores egen gøren og laden rundt omkring har af konsekvenser.

Hvis vi adresserede de faktiske årsager, kunne vi trykke alle de Muhammed-tegninger, vi orkede og tæppebombe hele verden med Charlie Hebdo-magasiner uden at skulle bekymre os om andet, end hvor vi skal få alt det papir fra.

Det er enormt vigtigt at understrege, at kritisk selvrefleksion ikke handler om at undskylde terror, eller at påstå at det udelukkende er vores egen skyld.

Tværtimod havde jeg nær sagt. Men de letkøbte forklaringers tid – 'det handler om islam' – må snart være forbi, ligesom uviljen imod at lytte til folk med viden på området, også må være det.

Dobbelt standard, voksende ulighed og alt for mange 'militære løsninger' de seneste årtier, har været med til at undergrave vores egen sikkerhed.

Det er den dårlige nyhed; den gode er til gengæld, at vi kan ændre på det fremadrettet.