Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Gazas landbrug er smadret

Source:Arbejderen
Author:ax
Date:07/02-2009

Stort set alle Gazas 10.000 landbrugsfamilier har i en eller anden grad fået smadret deres landbrug under Israels bombardementer.

Efter tre ugers krig i Gaza er landbruget stort set ikke-fungerende, og det skaber en alvorlig fødevarekrise.

Sådan lyder den dystre udmelding fra FN's Fødevare- og landbrugsorganisation FAO. I forvejen har familier, hvis livsfundament er landbrug, fiskeri eller arbejde som hyrder, lidt under 18 måneder med lukkede grænser, påpeger FAO.

Varer til brug i landbruget er blevet for dyre, hvis de overhovedet er til at få fat i. Derudover har Israel forhindret adgangen til jorden og vand, ligesom import og eksport af varer er blevet begrænset af besættelsesmagten.

- Landmænd, som allerede inden konflikten brød ud, kæmpede for at tjene penge, står nu stillet over for uoprettelige tab på deres levebrød, da de ikke kan erstatte eller reparere ødelagt udstyr, jord eller dyrebesætning, siger Luigi Damiani, som er FAO`s projektkoordinator i Jerusalem.

Der bliver nu produceret så få landbrugsvarer i Gaza, at 'befolkningen har akut mangel på nærende, lokalt produceret og billig mad', vurderer FAO. Kød og animalsk protein er generelt ikke til at få fat i.

FAO at flere familier i Gaza nu er afhængige af fødevarehjælp eller skifter til billigere og mindre nærende fødevarer.

FAO vil nu fokusere på akut hjælp til de mange tusinder bønder i Gaza. Nødhjælpspakker med frø, såsæd, gødning og mad skal hjælpe til at genstarte produktionen af madvarer i det kommende forår.

Derudover FAO hjælpe med at genopbygge drivhuse, lader, vandingssystemer og brønde. Den første bølge hjælp vil koste FAO omkring 380 millioner kroner.