Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Politisk flertal vil forbyde Hizb ut-Tahrir

Source:politiken.dk
Author:Nilas Heinskou og Jakob Sheikh
Date:27/02-2015

Rigsadvokaten skal undersøge, om Hizb ut-Tahrir kan tvangsopløses. Helt absurd, mener Hizb ut-Tahrir.

Det bør undersøges, om det omstridte islamistiske forening Hizb ut-Tahrir kan opløses ved tvang.

Det mener et flertal i Folketinget med justitsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen. Hun vil nu bede Rigsadvokaten undersøge mulighederne for at forbyde den islamistiske forening i Danmark.

»Min egen holdning er, at den organisation skal opløses. Og i det sekund, Rigsadvokaten mener, at der er grundlag for at få dem opløst, skal det ske. Derfor er det afgørende, at Rigsadvokaten på baggrund af den seneste udvikling vurderer, om der nu er et grundlag for, at Hizb ut-Tahrir opløses«, siger Frederiksen, der desuden understreger, at også rockergrupperinger og højreekstreme grupper løbende skal overvåges af Rigsadvokaten.

Liberal Alliance, Venstre, SF og Dansk Folkeparti bakker også op om at få Rigsadvokaten på sagen.

Undersøgt i 2008

Hizb ut-Tahrir er forbudt i en række lande, og partiets erklærede mål er af afskaffe demokrati og indføre et islamisk kalifat. Flere gange er Hizb ut-Tahrir blevet anklaget for at støtte voldelige metoder til fremme af politiske mål – en anklage, som partiet gentagne gange har afvist.

Men nu vil Rigsadvokaten altså blive bedt om at vurdere, om Hizb ut-Tahrirs virke strider imod blandt andet grundlovens paragraf 78, der forbyder foreninger der »søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende«.

Netop dette spørgsmål blev i 2008 undersøgt af Risadvokaten, der konkluderede, at det ikke er »ulovligt for en forening at have til formål at arbejde for en ordning, der – som tilfældet er med en kalifatstat – er grundlæggende forskellig fra den gældende samfundsorden«. Radikaliseringsspiral

Når Hizb ut-Tahrirs eksistensberettigelse alligevel skal undersøges igen, handler det om, at flere forhold har ændret sig siden 2008.

Blandt andet er Hizb ut-Tahrirs medlemmer med til at drive moskeen al-Faruq i Heimdalsgade på Nørrebro, der for nylig har trukket overskrifter, siden det kom frem, at der ved en fredagsbøn dagen før skudattentaterne forrige weekend imod kulturhuset Krudttønden og Københavns jødiske synagoge blev talt hadsk om jøder.

Desuden har borgerkrigene i Syrien og Irak kastet lys på ikkevoldelige islamistiske grupperinger, der ifølge flere radikaliseringsekspeter kan opfattes som såkaldte stepping stones hen imod en mere ekstremistisk – og i nogle tilfælde militant – verdensopfattelse.

Lektor ved Syddansk Universitet og mangeårig forsker i Hizb ut-Tahrir, ph.d. Kirstine Sinclair peger på, at foreningen kan føre dets medlemmer ind i en radikaliseringsspiral.

»Man kan tale om en samlebåndseffekt: En person, der starter i Hizb ut-Tahrir, lærer en bestemt måde at se verden på, og så kan vedkommende bevæge sig ud i en mere radikal retning, og nogle vil udvikle en voldsparathed. Der er – for enkelte – en klar logisk sammenhæng mellem det at lære at tænke på en bestemt måde i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert, og så til selv at gribe til vold«, siger Sinclair og peger på, at der findes eksempler på unge med tilknytning til Hizb ut-Tahrir, som er rejst til Syrien for at kæmpe – blandt dem er også personer, der tidligere har talt med Politiken.

Vredesventil

Dog understreger Kirstine Sinclair, at Hizb ut-Tahrir omvendt også kan fungere som ventil for frustrerede unge – og på den måde faktisk være afradikaliserende.

»Ved at engagere sig i en organisation som Hizb ut-Tahrir får man afløb for en masse vrede, og det kan i sig selv være nok til, at man ikke går skridtet videre og udvikler en voldsparathed«.

På samme måde skrev Center for Terroranalyse under Politiets Efterretningstjeneste i 2008, at den høje grad af social kontrol og afstandtagen fra vold i Hizb ut-Tahrir muligvis kan betyde, at bevægelsen »ligefrem kan absorbere radikale personer og hindre yderligere radikalisering i en voldelig retning«.

Alligevel ønsker Dansk Folkeparti Hizb ut-Tahrir forbudt.

»Man leger med ilden, hvis man sender et signal til Hizb ut-Tahrir om, at det er tilladt, det, de går rundt og laver«, siger retsordfører Peter Skarup. Hizb ut-Tahrir: Vi støtter ikke vold

Venstre mener, at et forbud vil sende et stærkt signal om, at det danske samfund tager afstand fra Hizb ut-Tahrirs holdninger og værdier, men retsordfører Karsten Lauritzen erkender, at et eventuelt forbud ikke er en »mirakelkur«.

»Jeg synes, det ville være dejligt, hvis Hizb ut-Tahrir ikke var der, men man skal bare være klar over, at hvis man får foreningen forbudt, så forsvinder foreningens medlemmer altså ikke«, siger han.

Hizb ut-Tahrirs talsmand, Junes Kock, afviser alle anklager og er uforstående over for politikernes ønske, som han kalder »et tegn på desperation og en klar falliterklæring«.

»Politikerne fejler ved ikke at differentiere mellem et juridisk forbud og det at stoppe os i at sprede vores tanker og ideer. Man magter simpelthen ikke at håndtere folk, der tænker anderledes i det her land, og man kan ikke tåle, at nogen afslører det hykleri, som dansk indenrigs- og udenrigspolitik er skyld i – især ikke, når kritikken kommer fra muslimer«, siger han og tilføjer, at et forbud vil »cementere politikernes hykleri og udstille, at man går på kompromis med egne værdier og principper«.

»Det er kendt i hele verden, at vi er et ideologisk politisk parti, som ikke støtter vold, men kalder til tanker. Men vi er i en valgperiode, og efter de tragiske begivenheder, vi har set i forrige uge, vil man vise handlekraft«.

Rettelse: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at Enhedslisten også vil have Rigsadvokaten til at se på sagen, men partiet mener, at det alene er op til anklagemyndighederne at afgøre om et forbud skal undersøges.