Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Bibelske koder skjult i amerikanske våben

Source:politiken.dk
Author:Rasmus Dam Nielsen
Date:23/01-2010

Det amerikanske militær overvejer at droppe deres våbenleverandør. Når amerikanske soldater i Afghanistan og Irak stiller deres sigtekorn ind på en terrorist, bliver de mindet om Guds ord.

En undersøgelse, som den amerikanske nyhedsorganisation ABCNews har foretaget, viser, at der i militærets riffelsigter er indskrevet henvisninger til citater i Det Nye Testamente.

kikkertsigterne bliver udover af de amerikanske styrker også brugt i træningen af irakiske og afghanske soldater.

Skal levere over 800.000 kikkertsigtet
Producenten af kikkertsigterne, firmaet Trijicon, har alene med det amerikanske marinekorps indgået en aftale om, at de over en længere årrække skal levere 800.000 kikkertsigter.

Den aftale har en samlet værdi på 660 millioner dollar, hvilket svarer til knap 3,5 milliarder kroner. Hertil kommer en række øvrige kontrakter med andre enheder i den amerikanske hær.

Det vides ikke, hvor mange kikkertsigter med bibelinskriptioner Trijicon på nuværende tidspunkt har leveret.

Ulovligt at promovere religion
Ifølge militærets regler er det forbudt at promovere nogen form for religion i Irak og Afghanistan.

Det blev i sin tid bestemt for at imødekomme de kritikere, der hævdede, at USA's krig mod al-Qaeda og irakiske oprørere i virkeligheden var et religiøst korstog.

Kodede referencer minder »Guds herlighed«
En af inskriptionerne i kikkertsigtet er '2COR4:6'. Det henviser til Det Andet Korinterbrev, kapitel fire, afsnit seks, som lyder:

»Thi Gud, der sagde: 'Af mørke skal lys skinne frem', han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt«.

Andre referencer til Biblen er Johannesevangelitet, kapitel otte, afsnit 12, som i sigtekornet er indskrevet som »JN8:12«. Det lyder: »Den, der følger mig (Jesus, red.), skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys«.

Producent: Sådan har vi altid gjort
Producenten Trijicon har bekræftet overfor ABCNews, at den har trykt de bibelske koder i de sigtekorn, den har solgt til det amerikanske militær.

Salg- og marketingsdirektør i Trijicon, Tom Munson fortæller, at inskriptionerne »altid har været der«, og at der intet ulovligt er i at trykke dem.

Firmaets grundlægger, Glyn Bindon, var selv en stærkt troende kristen

Militæret i tvivl om fremtidigt samarbejde
Derfor går religionens værdier også igen i hans forretning. På Trijicons hjemmeside står der således:

»Vi mener, at USA er mægtigt, når dets folk er gode. Denne godhed har beroet på bibelske forskrifter gennem hele vores historie, og vi vil bestræbe os på at følge disse«.

Talsmænd for den amerikanske hær og marinekorpset siger begge, at man i militæret var uvidende om de bibelske inskriptioner.

Det vurderes nu på højeste niveau, om afsløringerne skal få nogle konsekvenser.