Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Ni Gaza-aktivister skudt 30 gange

Source:nyhederne.tv2.dk
Author:jely / ritzau
Date:05/06-2010

En af de ni aktivister, der blev dræbt af israelske soldater på en båd med nødhjælp til Gaza mandag, blev skudt i hovedet fra blot 45 cm's afstand. Det skriver The Guardian, som citerer tyrkiske retsmedicinere, der har obduceret ligene.

Obduktionsrapporterne viser, at de ni tyrkere hovedsageligt blev ramt af 9 mm kugler, hvoraf mange af dem blev affyret på nært hold. Obduktionerne viser blandt andet, at den 60-årige aktivist Ibrahim Bilgen blev skudt fire gange - i tindingen, brystet, hoften og ryggen.

Den 19-årige Fulkan Dogan, der også er amerikansk statsborger, blev skudt fem gange fra mindre end 45 centimeters afstand - i ansigtet, i baghovedet, to gange i benet og én gang i ryggen, lyder det ifølge The Guardian i obduktionsrapporten.

To andre mænd blev skudt fire gange. De fem øvrige blev dræbt af skudt enten affyret mod baghovedet eller i ryggen.

Israel siger, at soldaterne handlede i selvforsvar, da aktivisterne på båden Mavi Marmara angreb israelerne med stik-, skud- og slagvåben.

Ud over de dræbte blev 48 andre aktivister såret af skud, ligesom seks aktivister er meldt savnet, skriver The Guardian.

Israel siger, at de mange skudsår er et tegn på, at de blev affyret i selvforsvar.

"Når man trykker på aftrækkeren kan det resultere i flere affyrede skud, som rammer samme person, men det ændrer ikke det faktum, at soldaterne var i en livstruende situation," siger en talsmand fra den israelske ambassade i London.