Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Tysk TV: Danmark er en stikkerstat

Source:TV2
Author:Bjarke Hansen
Date:13/11-2010

Den tyske TV-kanal ZDF kalder Danmark en stikkerstat i et særdeles kritisk indslag.

I Danmark kan man anmelde folk for socialt bedrageri anonymt på internettet - og flere kommuner opfordrer faktisk borgere til at anmelde mistænkelig adfærd.

Vores politi kan også stoppe udenlandsk indregistrerede biler og krydstjekke ejerens oplysninger med alle relevante myndigheder.

Det har fået den tyske public service-kanal ZDF til at rette et særdeles kritisk blik mod os.

Som i DDR
I Tyskland er man særligt opmærksomme på, at en stat kan indgribe i menneskers hverdag på særdeles ubehagelige måder. Tiden med det kommunistiske Østtysklands totalstat DDR har for alvor fået tyskerne til at værdsætte privatlivets fred.

Derfor undrer det også ZDF´s udenrigspolitiske flagskib 'Auslandsjournal', at danskerne faktisk accepterer så megen kontrol, som vi gør. Studievært Theo Koll præsenterer indslaget som;

"De danske myndigheders dybe indblik i de andres liv"

De sidste tre ord i sætningen er en reference til Florian Henckel von Donnersmarcks debutfilm 'Das Leben der Anderen' fra 2006 om overvågningssamfundets paranoia i det gamle Østtyskland.

Razziaer og stikkeri
I indslaget om Danmark fortæller 'Auslandsjournal' bl.a. om, hvordan det danske politi kan lave razziaer mod udenlandsk indregistrerede biler og derefter krydstjekke med alle relevante myndigheder, om ejeren nu også bor og lever, hvor han siger, han gør.

De beretter også om, at de danske myndigheder modtager bunkevis af henvendelser fra folk, der har mistanke om socialt bedrageri. Ofte er anmeldelserne anonyme.

ZDF går endda så langt, at de sammenligner de danske myndigheders kamp imod socialt bedrageri med Stasi´s metoder i DDR.

Se den tyske udsendelse