Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Licence to kill

Source:Arbejderen
Author:ah
Date:13/11-2010

CIA kan snigmyrde egne amerikanske statsborgere, hvis de anses for at være en »trussel mod nationens sikkerhed«. Uden retssag, uden dom.

CIA og agenter for USA’s hær og politi skal have lov til at snigmyrde amerikanske statsborgere, hvis disse anses for at være terrorister eller true nationens sikkerhed.

Dét mener Obama-administrationen, der i disse dage  har sat sine advokater til at forsvare sig i en retssag ved en byretten i Washington.

Her har USA’s store borgerrettighedsorganisation (ACLU) og Center for borgerlige rettigheder (CCR) anlagt sag mod Obama-administrationen for at bryde USA’s forfatning og folkeretten.

– Hvis Obama-administrationen vinder sagen, vil det være fuldt ud muligt for myndighederne at beordre målrettede drab på amerikanske statsborger, som de mistænker for terrorisme, siger  CCR‘s advokat Pardiss Kebriae til IPS.

Hun understreger, at ikke-amerikanske statsborgere i for eksempel Guantanamo-lejren kan få deres sag for retten i USA, men at amerikanske statsborgere, mistænkt for at være en trussel mod USA’s sikkerhed uden videre kan blive likvideret uden retssag.

–  Højesteret har flere gange tidligere afvist regeringens krav om at kunne tilbageholde fanger verden over, og denne domstol må også afvise Obama-administrationens krav på at kunne iværksætte et ukontrolleret system af globale og målrettede drab, tilføjer hun.

ACLU og CCR ‘s advokater  har anlagt sagen på vegne af den amerikanske statsborger Nasser Al-Aulaqi, der prøver på at forhindre, at US-agenter likviderer hans søn, Anwar Al-Aulaqi.

Sønnen er født i Las Cruces i New Mexico i USA og har dobbelt amerikansk og yemenitisk statsborgerskab. Han er muslimsk imam og opholder sig formodentlig i Yemen, hvor myndigheder i USA beskylder ham for at oppiske had til USA og hverve såkaldte »jihadister« til hellig krig.

Jameel Jaffar fra ACLU mener, at det er et brud på USA’s forfatning at placere en amerikansk statsborger på en dødsliste uden retssag eller dom.

– Det er regeringens ansvar at beskytte nationen mod terrorangreb, men domstolene har en afgørende rolle at spille for at sikre, at terrorbekæmpelse er i overensstemmelse med forfatningen, siger han til IPS.

USA’s justitsministerium har nægtet at udtale sig offentligt om sagen, men Obama-administrationens advokater forsvarede i mandags retten til at uskadeliggøre fjender af landets sikkerhed.

Ministeriet har tidligere benævnt Jameel Jaffar som »en  særlig vigtig person i global terrorisme«.

De har forbudt advokater i USA at tage hans sag uden  godkendelse fra justitsministeriet.