Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Opgøret i Tunesien åbenbarer Europas hykleri

Source:information.dk
Author:Anna von Sperling
Date:19/01-2011

14. januar 2011

Den tunesiske præsident, Zine el-Abidine Ben Ali, har gode grunde til at se med bæven på det stigende pres mod hans regime.

I går valgte han at afsætte regeringen og selv forlade landet og lovede samtidigt at udskrive valg inden for seks måneder. Men de tusinder, der i de seneste uger er gået på gaden i det nordafrikanske land, har også sat EU - og ikke mindst Frankrig - i en voldsom kattepine. Europa er nemlig i Ben Alis 23 år ved magten sluppet af sted med at tale om behov for demokrati i Nordafrika, men reelt ført ‘de lukkede øjnes politik’ over for de massive menneskeretskrænkelser og skindemokratiske tilstande i Tunesien, siger forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Ulla Holm: »Ben Ali er blevet anset som en nyttig ven, fordi han med hård hånd har undertrykt al opposition, herunder de såkaldte islamister. Til gengæld har vi set igennem fingre med, hvor groft regimet overtræder enhver tænkelig menneskerettighed,« siger Ulla Holm og konkluderer, at »det her er et wake-up call for Europa«.

Ulla Holm så gerne, at det europæiske hykleri fik en ende: »Styrkelsen af demokratiet står jo sort på hvidt i EU’s naboskabspolitik, men når det kommer til implementering, foretrækker man stabilitet, hvilket vil sige status quo. I Tunesiens tilfælde en accept af et delvist liberaliseret autoritært regime.«

Bag det valg ligger, hvad Ulla Holm kalder en ‘falsk modsætning’: »Man forudsætter stadig, at det eneste alternativ til totalitære styrer i Nordafrika er islamisme.«

Særlig fransk klemme

Frankrig er i en særlig kattepine. Landets kolonifortid har skabt stærke økonomiske, kulturelle og menneskelige bånd til Tunesien. Og fordi man har anset Tunesien som en godt nok lille, men alligevel stabiliserende magt i den strategisk vigtige region.

Ulla Holm har de seneste dage været imponeret over, hvor snedigt Frankrig har tacklet den oplagt penible situation: »De har konsekvent valgt kun at tale om forholdet mellem det franske og det tunesiske ‘folk’, og derved undgået at kritisere styret.«

Samtidig har man i sin sprogbrug mindet folk om, hvad der var på spil: »Man siger, at Frankrig ikke skal blande sig, da der et tale om en situation med stor kompleksitet - implicit truslen fra islamisterne,« siger Ulla Holm.

Opvågning

Dog kom den franske udenrigsminister, Michelle Alliot-Marie, til at gå for langt, da hun foreslog, at Frankrig kunne give ‘teknisk sikkerhedsassistance’ for at opretholde ro og orden: »Det var politisk dumt, da ingen - nok ikke engang Ben Ali - kan have interesse i det,« siger Ulla Holm. Kommentaren fik dog den franske opposition til at vågne op og beskylde regeringen for at støtte et diktatur: »Og selv socialisterne har før været relativ stille med kritik af Ben Ali,« siger Ulla Holm.

Protesterne kan betyde en revision af de fleste europæeres billede af Tunesien - et billede, der har muliggjort Bel Ali greb om magten: »Det er illusionen om Tunesien som det dejlige turistland, med golfbaner og kvinder, der ikke bærer slør og derfor er mere ‘europæiske’ end de andre.«