Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Islamisme kun skyld i 0,3 pct. terror i EU

Source:ekstrabladet.dk
Author:Mikael Rømer
Date:20/01-2011

Medierne har haft travlt med at gøre militant islamisme til det største sikkerhedsproblem, den vestlige verden står over for. Selv de konservatives formand, Lene Espersen luftet netop dét synspunkt.

Men lige præcis i Europa har kun en brøkdel af terroraktionerne i nyere tid haft rod i islam, skriver Weekendavisen.

Avisen har lagt EU's politienhed Europols tal for de seneste fire år sammen.

Og resultatet er, at ud af 1890 'planlagte, gennemførte og forhindrede' terroraktioner var kun seks aktioner knyttet til militante islamister.

- Det må siges at stå i kontrast til det trusselsbillede, vi får gennem medierne, siger terrorforsker Ann-Sophie Hemmingsen fra Dansk Institut for Internationale Studier til Weekendavisen.

Langt hovedparten af terrorangreben i Europa sker i Frankrig og Spanien, hvor særligt separatister i Bakserlandet og på Korsika fylder godt i statistikken.