Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Tunesien: Frankrig tilbød militærhjælp til styret

Source:arbejderen.dk
Author:nl
Date:05/02-2011

Franske virksomheder har store økonomiske interesser i flere af Afrikas lande, hvor uroen rumler og oprøret nogle steder er brudt ud. Særligt båndene til Tunesien er stærke.

Uroen ulmer i flere afrikanske stater. Flere af dem har det til fælles, at de alle er tidligere franske kolonier. De har også det til fælles, at Frankrig stadig er massivt til stede økonomisk. Endelig er også de militære bånd til Frankrig mistænkeligt tætte, skriver journalist ved nyhedsbureauet IPS, Julio Godoy.

De økonomiske bånd er særligt tætte til Tunesien, hvor et folkeoprør tidligere på måneden fik smidt diktatoren Zine El Abidine Ben Ali på porten. Rygraden i tunesisk økonomi har i årevis været franske virksomheder, skriver Godoy. Omkring 1250 franske virksomheder er således tilstede i landet.

Disse virksomheder dækker praktisk taget alle økonomiske sektorer i Tunesien, ligefra tekstil- og tøjindustrien over elektronik- og bilbranchen til serviceområdet. Ifølge officielle tal fra Tunesien udgjorde de franske investeringer i landet 140 milliarder euro i 2009. Frankrig er suverænt Tunesiens største handelspartner.

Mange af de franske virksomheder har tætte bånd til tidligere præsident Ben Alis familie, For eksempel ejes 49 procent af telefonselskabet Orange Tunisie af Fransk Telecom. De øvrige 51 procent af Orange Tunisie ejes af Investec, et investeringsselskab, der ejes af Ben Alis svigersøn Marwan Mabrouk. Mabrouk er anklaget for korruption.

Det er derfor ikke tilfældigt, at franske præsidenter, lige fra den socialdemokratiske Francois Mitterand til højreorienterede Nicolas Sarkozy, har set igennem fingere med politisk vold og brud på menneskerettighederne i Tunesien, skriver Godoy.

Frankrig forsøg på at beskytte sine interesse i Tunesien blev særligt tydelige, bare to dage inden Ben Ali måtte flygte fra landet. Her tilbød den franske udenrigsminister Michelle Alliot-Marie, Ben Ali politi- og militærhjælp, så styret kunne få »pacificeret« befolkningen.

Alliot gjorde samtidig opmærksom på, at »sikkerhed« er lige så vigtigt som retten til at demonstrere.

Også i det afrikanske land Niger har der været, og er der stadig politisk uro. I november 2010 smed en militærjunta præsidenten på porten, da officerer mente, at han personligt havde tilranet sig gebyrpenge fra den franske statsejede virksomhed Areva.

Areva havde købt retten til at udvinde uran i landets miner. Uran udgør 70 procent af Nigers samlede eksport og franske Areva er den største investor i landets uraminedrift.

Frankrig spiller også stadig en rolle i den tidligere koloni Elfenbenskysten. Her dominerer og kontrollerer små 700 franske virksomheder totalt landets økonomi.