Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Fallujas børn er ofre for atomkrig

Source:arbejderen.dk
Author:Kirsten Magelund
Date:05/02-2011

I den irakiske by Falluja er antallet af misdannede børn 11 gange højere end gennemsnittet på verdensplan. Lokale læger forbinder skaderne med stråling fra forarmet uran. I Danmark melder forsvarsministeren hus forbi.

Børn i Falluja bliver født uden arme og ben, uden hoved eller med flere hoveder, med alvorlige skader på nervesystemet – og antallet af nyfødte med hjertefejl siges at være 13 gange højere end i Europa. Antallet af børn født med kroniske defekter er op til 15 gange højere end for et år siden, ligesom antallet af børn med kræft er steget[1].

Fødselslæger og neurologer i Fallujas sundhedssystem, som det britiske The Guardian har interviewet, siger, at stigningen i antal defekter hos nyfødte er helt ekstraordinær, uden fortilfælde og for øjeblikket uforklarlig.

– Før 2003 så vi et sporadisk antal fødselsdefekter, nu er frekvensen steget dramatisk. Vi ser også en signifikant stigning i skader på det centrale nervesystem – fra to tilfælde hver fjortende dag for et år siden til nu to om dagen. De fleste defekter er i hovedet og i rygmarven, men der er også en del skader og mangler på hofter og ben, ligesom en del børn fødes med hjernesvulster, siger dr. Ayman Qais[2].

Udbrændte kampvogne

Falluja, der ligger knap 70 kilometer vest for Bagdad, var i april og november 2004 – et år efter afslutningen af den anden Golfkrig – skueplads for intensiv krig. Styrker fra USA, den irakiske regeringshær og fra Storbritannien bombede voldsomt lokale oprørere under Operation Phantom Fury.

Efter 2005 begyndte de irakiske læger at rapportere om en pludselig stigning i forekomsten af kræfttilfælde, leukæmi og medfødte misdannelser.

Lægerne vurderer, at fødselsdefekterne skyldes det amerikanske og britiske militærs brug af våben med forarmet uran [Depleted uranium(DU)]. Våben, der blev anvendt i krigene i 1993, 2003 og i Falluja i 2004. Derudover er der efterladt mængder af giftigt krigsmateriel som granathylstre og udbrændte kampvogne i Irak.

Projektiler forstøver

Forarmet uran er et restprodukt efter beriget uran, der anvendes som atombrændsel i reaktorer og i atomubåde. Forarmet uran bruges i ammunition til våben, der skal kunne trænge gennem svært pansrede mål. Stoffet giver særligt tunge projektiler, der, når de rammer målet med høj fart, medfører enorme mængder bevægelsesenergi og kan ved kolissionen nå op på flere tusinde varmegrader. Derved smelter projektilerne, og der opstår mikroskopiske partikler af radioaktivt støv, som kan indåndes eller sluges af mennesker og (hus)dyr. Mennesker optager primært støvet gennem lungerne, hvor det kan lejres i årevis og føres videre til vitale organer og kropsceller – herunder æg- og sædceller.

Børnedødelighed

I 2010 besluttede de tre forskere Chris Busby, Ulster Universitet i Nordirland, og Malak Hamdan og Entesar Ariabi, begge med base i London, at se nærmere på sammenhængen mellem forarmet uran og fødselsdefekter.

Resultatet af undersøgelsen blev rapporten Cancer, Infant Mortality and Birth Sex-Ratio in Falluja, Iraq 2005-2009. [Kræft, børnedødelighed og kønsfordeling ved fødslen i Falluja, Irak 2005-2009][3].

Forskerne organiserede i januar-februar sidste år en gruppe på 11 personer, der besøgte over 700 hjem i Falluja og foretog en spørgeskemaundersøgelse på arabisk om kræft, fødselsdefekter og børnedødelighed. I alt deltog knap 3000 personer i undersøgelsen.

»Generelt set var folk opsat på at samarbejde for at afdække det virkelige niveau af fødsels- og kræftproblemer i området. Dog var der i enkelte kvarterer en vis mistro og frygt for, at spørgsmålene var en del af efterretningsvæsnets operationer og nogle afviste at være med; i et tilfælde blev interviewerne endda angrebet fysisk. Efter det sørgede vi for altid at følges med en lokal person med en vis anseelse og position i lokalsamfundet«, lyder det i rapporten.

Forskerne nævner også, at de irakiske myndigheder hidtil konsekvent har afvist at undersøge sundhedstilstanden i den del af befolkningen, som har klaget over markant dårligere helbred. Faktisk rapporterede Irakisk TV kort efter at rundspørget var gennemført, at det var terrorister, der stod bag den, og at enhver, der svarede på spørgsmål, eller som udførte undersøgelsen, kunne blive arresteret for det.

Genetisk stress

I interviewene blev hver enkelt familie spurgt, om den indenfor de seneste ti år havde mistet et barn i alderen mellem 0-1 år, og, i givet fald, hvad dødsårsagen havde været. Samtidig blev familierne spurgt, om der havde været fødselsdefekter, hvilket viste sig at være et tabuemne.

Resultatet af rundspørget viser, at antallet af 0-4-årige, der blev født i 2004-2008 efter krigshandlingerne, var 30 procent lavere end de ældre børnegenerationer. Det kan skyldes spontane aborter på grund af skader på fosteret eller en nedsat fertilitet hos forældrene.

Hvor der tidligere i årene 2004 og 2005 var meldt om ét dødt barn, så stiger børnedødeligheden i 2006 brat til en rate på 80 per 1000 fødsler. Det er mere end fire gange højere end raten i Egypten og Jordan – og ni gange højere end i Kuwait.

Forskerne finder, at resultaterne støtter de mange meldinger om medfødte sygdomme og defekter i Falluja. Samtidig tyder det på, at befolkningen har været udsat for såkaldt genetisk stress et år før følgevirkningerne begyndte at vise sig. Altså i 2003, hvor de massive krigshandlinger stod på.

Færre drenge

Undersøgelsen viser også, at der er en ubalance i antallet af drenge og piger blandt de 0-4-årige. Således er raten 860 drenge per 1000 piger, hvilket er et fald på 18 procent i forhold til det normale antal på 1055 drenge for hver 1000 piger.

Ifølge forskerne er denne ubalance en velkendt konsekvens af at have været udsat for såkaldt muterende stress, og bygger på det mandlige ene x-kromosoms følsomhed.

Ubalancen kan også skyldes, at forældrene har været udsat for radioaktiv stråling. Det viser en helt anden undersøgelse blandt 716 fædre, der var minearbejdere i uranminen i Joachimstaler, Tjekkoslovakiet. De fik iøjnefaldende få drengebørn. Det samme gælder overlevende forældre efter atombomberne over Japan i august 1945. I perioden 1946-1984, ser man et fald i antallet af drenge. Forskerne konkluderer, at stråling, og især stråling fra uran, kan være årsag til dette fald.

Flere tilfælde af kræft

I Falluja er også antallet af kræfttilfælde steget alarmerende. Det gælder både leukæmi, lymfekræft, hjernesvulster og brystkræft. Dette underbygger ifølge forskerne Chris Busby, Malak Hamdan og Entesar Ariabi, at befolkningen har været udsat for påvirkning, der skader arveanlæggene og muterer generne. De nævner Basrah-området, hvor der for nyligt er foretaget en undersøgelse af antallet af børn med leukæmi, og at der også dér viste sig en signifikant stigning siden 1991.

I almindelighed antager man, at tiden, fra man bliver påvirket, til en sygdom viser sig, er fem til syv år for leukæmi. For brystkræft og svulster er tiden helt op til 15-20 år. Eksempelvis er der blandt italienere, som har været udstationeret på Balkan, et øget antal tilfælde af lymfekræft, formentlig efter at de har været i kontakt med forarmet uran.

I det nordlige Sverige er der set en stigning i kræfttilfælde fem år efter ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl.

Blandt ofrene i Hiroshima og Nagasaki fremkom virkningerne allerede få måneder efter bombeeksplosionerne. Det gjaldt selv blandt dem, der ikke havde været udsat for direkte stråling, men for nedfald i ruinerne i de bombede byer.

I resten af Japan så man de første eftervirkninger af den radioaktive stråling cirka fem år senere.

Forskerne vurderer, at undersøgelsens resultater bekræfter meldingerne om en alarmerende høj børnedødelighed og forekomst af kræft i området. I rapporten skriver de:

»Det vil ikke være overdrevet at konkludere, at årsagerne til stigningen i børnedødeligheden og i antallet af kræfttilfælde i Falluja er den samme.«

Danske soldater og andre

I maj 2003 sendte Leif Müller og Lotte Reimer, fra henholdsvis Attac og Danmarks Fredsråd, et brev til det daværende Forsvarsudvalg og spurgte, om danskere i Irak får den nødvendige information og beskyttelse:

»Vi har tidligere hørt om Golfkrigssyndromlignende sygdomme hos danske soldater [og vi frygter] for danskernes – herunder danske firmaers udstationerede medarbejderes – sikkerhed i Irak. De skal blandt andet til det sydlige Irak, herunder Basrah, som ifølge forskellige kilder dokumenteres som et område udsat for betydelig radioaktiv stråling og […] som et område, hvor jord, vand og bygninger i høj grad er forurenet med giftigt støv fra både den første og den sidste Golfkrig«.[4]

De fik intet svar, om brevet var modtaget, men fik dog foretræde for udvalget.

– Medlemmerne hørte på os og stillede også nogle spørgsmål. Men jeg husker, som var det i går, at flertallet var ganske uvidende, erindrer Leif Müller.

Han opfattelse er, at ingen vil røre ved sagen med en ildtang.

– Fordi det har vidtrækkende konsekvenser at indrømme, at befolkningerne, ikke mindst børnene, og den genetiske arv på Balkan, Irak og Afghanistan er blevet voldsomt skadet. At de krigsførende magters soldater ligeledes er blevet udsat for voldsomme risici og skader, der som regel bliver kaldt alt muligt andet end sandheden. At en række bestemte våbentyper øjeblikkeligt burde forbydes, og at en række lande, folkeslag og personer reelt er erstatningsberettigede, siger Leif Müller.

Mangler eksakt viden

Hos de danske soldaters faglige organisation, HKKF, oplyser jurist og arbejdsmiljøkonsulent, Åse Lindman, at hun kender til sager fra begyndelsen af 1990’erne, hvor udstationerede vendte hjem med mave-tarm-symptomer, der blev anerkendt som Golfsyndrom, og fik tilkendt arbejdsskadeerstatning.

– Men det er svært at pege på en enkelt faktor, der kan have fremkaldt sygdommene hos soldaterne. Om det er uran, bly eller andre tungmetaller. De udstationerede kom frem til en sveden slagmark med efterladte udbrændte tanks over alt, hvor sorte skyer af olierøg lå tungt over landskabet, hvor de sanitære forhold var dybt uhygiejniske, og hvor soldaterne bevægede sig rundt uden særlige beskyttelsesdragter, siger Åse Lindman.

Hun nævner, at HKKF ikke har nogen undersøgelser eller statistikker, der kan begrunde bestemte antagelser om, hvad sygdommene skyldes.

– Vi mangler helt enkelt den præcise viden om, hvad det reelt er, soldaterne har været under påvirkning af, konstaterer Åse Lindman.

Ingen kender til noget

I efteråret 2010 blev forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), på initiativ fra Frank Aaen (Ø), spurgt, hvad hun kunne oplyse om brugen af Depleted Uranium (DU(Forarmet uran)) og følgevirkningerne heraf under krigen i Irak, herunder følgerne efter angrebet på Falluja[5].

Forsvarsministeren bad derpå Forsvarskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste om at udtale sig. Svaret lyder blandt andet:

»Der er gennemført en lang række internationale videnskabelige undersøgelser af de eventuelle skadelige virkninger af DU, men ingen af disse har kunnet dokumentere en strålebetinget helbredsrisiko. Da DU er et tungmetal, kan der dog være en sundhedsrisiko ved indånding af DU-holdigt støv eller indtagelse af kost, der er forurenet af DU. [Metallet] er så tungt, at det i støvform vil lejres i umiddelbar nærhed af ammunitionens nedslagsområde og kun i beskeden grad spredes med vinden. Der eksisterer en faglig enighed om, at eventuelle forgiftningssymptomer forudsætter en så massiv eksponering, at sundhedsrisikoen må betragtes som relativt beskeden.«

I svaret fremhæver Forsvarskommandoen også, at danske soldater ikke deltog i landkrigen under invasionen i Irak i 2003, og at danskerne efterfølgende var baseret i den sydlige del af landet omkring Basrah:

»Danske soldater deltog således heller ikke i de amerikansk ledede kamphandlinger i byen Falluja. Forsvarets Efterretningstjeneste på sin side svarer, at den ikke er i besiddelse af oplysninger om anvendelse af forarmet uran under krigen i Irak fra 2003 og frem, [ej heller er den] i besiddelse af oplysninger om følgevirkninger af anvendelsen af forarmet uran i Falluja i 2004.«

Forsvarsministeren selv svarer lakonisk Folketingets forsvarsudvalg:»Jeg kan henholde mig til det af Forsvarskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste oplyste.«