Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Hvorfor er Fogh og Obama imod demokrati i Egypten?

Source:davidtrads.blogs.berlingske.dk
Author:David Trads
Date:10/02-2011

WASHINGTON: Egyptens nye vicepræsident, Omar Suleiman, har så meget blod på sine hænder, at det er svært at forstå, hvorfor Vesten nærer så stor tillid til ham.

Den 74-årige egypter har i årevis været så nær en allieret af Hosni Mubarak, at USA’s ambassade betegnede ham som diktatorens reelle stedfortræder. I snart 20 år har været chef for den frygtede egyptiske efterretningstjeneste, som krænker alle de menneskerettigheder, de kommer i nærheden af. Under krigen mod terror har han velvilligt taget imod fanger, som CIA ulovligt har udleveret til ham, og tortureret dem, indtil de sagde det, som USA bad ham om at få dem til at sige.

Suleiman er kort sagt en ond mand – helt på niveau med Mubarak selv.

Alligevel har Vesten – anført af Barack Obama og bakket op af EUs stats- og regeringschefer – valgt, at Suleiman er den helt rette mand til at sikre en fredelig overgang til egyptisk demokrati. De skinforhandlinger, som han søndag førte med en samling gamle mænd – der fejlagtigt siger, at de repræsenterer det folkelige oprør, mens de ægte demokrater er udelukket – betegnede Vesten som skridt i den rigtige retning.

Suleiman virker som en demokrat og reformator på niveau med Mubarak. De, der troede noget andet, burde være overbevist om hans slette hensigter, efter at Suleiman mandag offentligt kom til at sige, hvad han mener:

 1) Tiden er ikke inde til at ophæve den undtagelsestilstand, der har eksisteret i 30 år, og som betyder, at regimet kan indespærre dets modstandere.

2) Egypten er ikke parat til demokrati.

3) Det parlament, som blev ’valgt’ ved diktatorens iscenesatte skin-demokrati i efteråret, afspejler folkets ønsker.

4) De krav, som lige nu kommer om demokrati, stammer fra udlandet.

Washington Post kritiserede skarpt i en leder tirsdag – On the Wrong Side – præsident Obama for at have valgt den forkerte side. Avisen mener, at USA har ladet sig besnakke af Suleiman, der præcist som Mubarak, har bildt Washington ind, at det eneste alternativ til et autoritært styre i Cairo er et islamisk regime:

”Egyptens islamiske trussel må ikke tilsidesættes. Men regeringen (Obamas, red.) har fokuseret på de forkerte problemer – og har, følgelig, valgt den forkerte side. Den største trussel mod USA’s erklærede mål om ’et reelt demokrati’ er ikke en ekstrem opposition, men selve det regime, som regeringen (Obamas, red.) har valgt at bakke op – et regime, som prøver at begrænse forandringer og forevige dets kontrol over magten også efter præsident Hosni Mubaraks offentliggjorte tilbagetrækning i september.”

Rene ord for pengene, som man skulle tro ville nyde bred opbakning. Det gør de selvfølgelig ikke – for udenrigspolitik er udtryk for realpolitik i yderste potens, hvor nationers egne strategiske interesser næsten altid vinder over idealisme.

Anders Fogh Rasmussen forstår i sit nuværende job – som NATOs generalsekretær – i den grad at spille rollen som realpolitiker. Da han mandag holdt sit månedlige pressemøde i Bruxelles, ytrede han ingen opmuntringer til de, der kæmper for demokratiet i de arabiske lande. Tværtimod – der lød kun advarsler fra Fogh, som frygter for Vestens sikkerhed:

”Begivenhederne i Egypten og Nordafrika er en rettidig påmindelse. Vi kan ikke tage stabilitet for givet, selv ikke i vores umiddelbare nabolag… Jeg betragter ikke situationen i Egypten eller Tunesien eller andre steder som en direkte trussel mod NATO-allierede. Men det er åbenlyst, at udviklingen i Mellemøsten og Nordafrika kan få indflydelse på fredsprocessen i Mellemøsten – og at ustabiliteten i regionen som sådan i et længere tidsperspektiv kan få en negativ betydning på økonomien, hvilket kan lede til illegale indvandrere i Europa og så videre.”

Det kunne ikke siges mere tydeligt end Fogh gør det: Demokratiet i Egypten og omegn kommer simpelthen på et dårligt tidspunkt.

Ærligt talt virker det, som om Obama og Fogh – og med dem resten af Vestens ledere – slet ikke går ind for demokrati i Egypten. Måske engang, men i hvert fald ikke lige nu.

Kære egyptere, kan I ikke vente til, at vi er parate, synes det at lyde fra Washington og Bruxelles.