Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Nazi-leaks ryster tysk højrefløj

Source:modkraft.dk
Author:Rune Eltard-Sørensen
Date:17/02-2011

Flere end 60.000 interne mails sendt mellem medlemmer af det højreekstreme parti NPD er blevet lækket til pressen. Sagen, der er blevet døbt nazi-leaks, afslører racisme og økonomisk kaos i højrefløjspartiet.

Økonomiske skavanker og udbredt racisme, manglende opbakning i eget bagland og drømme om national-socialisme.

Sådan lyder nogle af de ubekvemme sandheder, som det tyske magasin Der Spiegel mandag den 14. februar kan afsløre om det højreekstremistiske Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD).

Afsløringen bygger på flere end 60.000 interne mails fra partiets medlemmer, som magasinet er kommet i besiddelse af.

Sagen er allerede blevet dømt nazi-leaks efter den verdenskendte whistle-blower hjemmeside, Wikileaks, som fornylig rystede den diplomatiske verden ved at offentliggøre mails sendt fra amerikanske ambassader over hele kloden.

I den aktuelle sag fra Tyskland er det stadig usikkert, om materialet kommer fra et forsmået partimedlem eller er fremskaffet ved hjælp af data-indbrud begået af politiske fjender.

Læs artiklen »Leak of 60,000 Far-Right E-Mails Reveals Extremist Chaos« hos Der Spiegel.

Læs mere om NPD på Wikipedia.