Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

International splittelse over Libyen

Source:information.dk
Date:08/03-2011

Det internationale samfund taler langtfra med én stemme i en stadig mere tilspidset libysk konflikt.

På et tidspunkt, hvor kampen om kontrollen i Libyen ser ud til at være endt i dødvande, står det klart, at det internationale samfund langt fra er enig om, hvad det skal stille op.

Splittelsen er blevet tydelig, efter den britiske premierminister, David Cameron, har måttet trække udtalelser tilbage om, at han ikke »på nogen måde udelukker brugen af militære midler.«

Det gjorde han, da USA og flere europæiske naboer gav ideen om en flyveforbudszone og bevæbning af oppositionsstyrker en kold skulder.

»Vi bør tage kontakt med oppositionens styrker, som nu er i Benghazi og kontrollerer temmelig meget af landet,« sagde premierministeren på et pressemøde i Downing Street.

»Vi forsøger at udvide vores kontakt til dem, så vi kan lære dem bedre at kende og finde ud af, hvad deres intentioner er. Jeg tror ikke, vi skal gå videre i øjeblikket.«

Det britiske militær fortsætter imidlertid med at udarbejde beredskabsplaner for implementeringen af en eventuel flyveforbudszone, og den britiske udenrigsminister, William Hague, har sagt, at »der har været tilfælde før i tiden, hvor sådanne flyveforbudszoner har haft en klar international juridisk retfærdiggørelse selv uden en Sikkerhedsråds-resolution.«

Den holdning står han imidlertid temmelig alene med. Den franske udenrigsminister, Alain Juppe, har gjort det »helt klart«, at »ingen intervention vil finde sted uden et klart mandat fra FN’s Sikkerhedsråd«.

Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, har afvist en flyveforbudszone som »overflødig«, mens Hillary Clinton har sagt, at militær indgriben risikerer at give bagslag. Hun tilføjede, at den amerikanske regering »respekterer«, at den libyske opposition har udtrykt ønske om at »gøre det selv for det libyske folk«.

Den amerikanske general James Mattis, leder af US Central Command, har kaldt oprettelsen af flyveforbudszoner for »en udfordring«.

»Det ville være en militær operation. Det ville ikke bare være at fortælle folk, at de ikke må flyve flyvemaskiner,« sagde han under en Senatshøring. Om bevæbningen af oppositionsstyrkerne sagde en talsmand for Det Hvide Hus til Reuters, at den amerikanske regering »mener, at det er forhastet at træffe beslutninger af den slags«.

Udsigt til borgerkrig

Den brede afstandstagen fra militær indgriben kommer samtidig med, at det er lykkedes Gaddafis loyale styrker at generobre strategiske områder af landet. Situationen ligner nu mere og mere en regulær borgerkrig.

»Situationen er mere flydende, end vi forestiller os med Gaddafi i stand til at gennemføre militære operationer uden for Tripoli,« siger Shashank Joshi, militær specialist fra Londons Royal United Services Institute, til New York Times.

»Gaddafi har bibeholdt elementer af hæren og mistet de elementer, han altid var bange for, at han ville miste, dem tilknyttet stammer, han har været efter.«

Flere eksperter forklarer, at Gaddafi stadigvæk har kontrol over meget af luftvåbnet og en række specialtrænede paramilitære styrker, han opbyggede af medlemmer fra tre loyale stammer, og hvis loyalitet han har plejet ved hjælp af olieindtægterne gennem årene.

Kampen i Libyen »kan fortsætte i lang tid«, siger Joshi, »Tripoli er ikke en bunker. Og dette er ikke beslutninger truffet af en mand, der totalt har mistet forbindelsen til virkeligheden.«

Udsigten til en langstrakt konflikt bekymrer i verdens hovedstæder, hvor der er enighed om, at Gaddafis styre har mistet enhver legitimitet. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, sagde tirsdag, at der kan blive brug for yderligere handling ud over sanktionerne i weekenden og mandagens historiske suspendering af Libyen fra FN’s Menneskerettighedsråd.

FN’s Sikkerhedsråd har foruden sanktionerne pålagt rejseforbud og frosset værdier tilhørende nøglemedlemmer af styret. Derudover stemte sikkerhedsrådet enstemmigt for at henvise Libyen til den Internationale Straffedomstol (ICC).

Imidlertid frygter eksperter, at både henvisningen til ICC – såvel som tale om militær indgriben – kan give bagslag.

»Det er en svær balanceakt,« siger Nordafrika-ekspert Alia Brahimi fra London School of Economics til Reuters.
»Der er en risiko for, at man ved at tage den absolutte moralske og juridiske tilgang og taler om krigsforbryderanklager, forstærker Gaddafis forestilling om, at han nu ikke har andre steder at tage hen, og at der ingen idé er i at træde tilbage. Men på den anden side sender det et stærkt signal til dem omkring ham.«

I Downing Street står den britiske premierminister fast på, at det internationale samfund ikke må svigte libyerne, på samme måde som det lod de irakiske marskarabere i stikken, efter at de opfordret af Vesten gjorde oprør mod Saddam Hussein i kølvandet på den første Golfkrig.

»Det må ikke ske i Libyen. Vi må se fremad og planlægge. Vi kan ikke acceptere, at Gaddafi myrder sit folk.«

I det centrale Benghazi, hvor Informations udsendte er til stede, er afvisningen af udenlandsk hjælp begyndt at smuldre. På en kæmpemæssig plakat står der på engelsk:

»Ingen udenlandsk intervention. Det libyske folk kan gøre det alene«.
Plakaten er professionelt lavet med grafik af kampvogne og helikoptere i silhuet.

»Men det må være tid til at tage den ned nu,« siger Mustafa Gheriani, en talsmand for oprørsbevægelsen.

»Gaddafi må kæmpe til døden. Men han har så meget militær magt. Vi tror på, at vores folk vinder. Men vi har brug for hjælp, for våben, eller hvad der kan gøres for, at vi kan blive sejrrige.«