Realiteten
This website has mixed content in both Danish and English

Menu

Home
False flag
Islam
Health
History
The world
Society
Links
About
Contact

Frygt og rædsel i Japan - 1000 meldes dræbt

Source:dr.dk
Author:Jeppe Pers
Date:11/03-2011

Bygninger braser sammen som korthuse, gigantiske flodbølger river biler, huse og mennesker med sig, fabrikker eksploderer. Det værste jordskælv og tsunami nogensinde har ramt Japan og fører død og ødelæggelser med sig.

Det japanske nyhedsbureau Kyodo News skriver, at antallet af dødsofre "sandsynligvis er på over 1000". Over 350 personer er meldt savnet. Derudover savnes et skib med 100 personer om bord og i nærheden af Nobiru er et tog forsvundet.

Jordskælvet med en styrke på 8.9 Richter har resulteret i atomalarmer på atomkraftværker.

I hele stillehavsområdet har jordskælvet udløst tsunamialarm. Flodbølgen kommer til at ramme hele den amerikanske vestkyst, Sydamerika og Ruslands stillehavskyst.

Klokken 14.45 lokal tid (6.45 dansk tid) begyndte den japanske undergrund at ryste.

Epicentret lå 130 kilometer østligt for hovedstaden Tokyo. Det værst ramte område ligger i den nordøstlige del af Japan. Her er der rapporter om mindst 60 dræbte, da en ti meter høj bølge slugte lastbiler, bygninger og mennesker.

Utallige mennesker meldes savnet.

Frygter atomkatastrofe
Et atomkraftværk i regionen Miyagi er brudt ud i flammer og et andet atomkraftværk i Fukusahima har problemer med kølvandet. Myndighederne har evakueret indbyggere, der bor inden for to kilometer fra værket.

Ifølge de japanske myndigheder er der dog ikke sket radioaktiv lækage.

Eksperter oplyser, at skælvet kan sammenlignes med den sydasiatiske tsunami fra 2004. Den er ikke lige så kraftig, men lige så ødelæggende, forklarer seismolog Michael Weber fra det tyske geoforskningscenter i Potsdam.

Eksperten vurderer, at der måneder frem kan blive udløst efterskælv helt op til 8 richter. 

Danskere i området
Der er omkring 500 fastboende danskere i Japan og dertil kommer 150 turister. I Udenrigsministeret og på den danske ambassade i Tokyo arbejder man hektisk på at finde ud af, om de har det godt.